Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedste Overbevisning, er Menneskets Indre sundt, hvorledes
det end forholder sig med Handlingens objektive Karakter; og
denne indre Sundhed var den Spire, af hvilken den rigtigere
Indsigt kunde udvikle sig. Derfor kan ogsaa fra et etisk Synspunkt
en fordærvelig Handling, der udførtes i den Overbevisning,
at den var god, sættes over en god Handling, der udførtes
i den Overbevisning, at den var slet. I første Tilfælde var
selve Kilden ren, i sidste Tilfælde var den fordærvet. I den
personlige Inderlighed, med hvilken det, der betragtes som sandt
og godt, fastholdes og udøves, ligger det Punkt, paa hvilket det
ene Individ bedst forstaar det andet, den ene Slægt bedst kan
sympatisere med den anden. Paa de ydre Handlingers og Livsformers
Omraade ere Forskellighederne og Modsætningerne ofte
saa store, at Forstaaelse er umulig.
Kun den, der har Mod til at fejle, kan udrette noget Stort.
Villigheden til at udsætte sig for en saadan Vildfarelse, er
Villighed til at lide for Sandheden. Det er da heller ikke de Kolde
og Sneverhjertede, men de, der have Begejstring for det Sande
og Gode, der fejle paa denne Maade. Hvo Intet vover, Intet
vinder.
Men Samvittighedens Evne til at korrigere sig selv bliver
kun udviklet, naar der kan findes et bestemt Princip eller
Kriterium for Vurderingen. Et saadant kan Samvittigheden
naturligvis ikke lade sig foreskrive udefra: det maa udspringe af
Samvittighedens egen Natur. Jeg har allerede søgt at vise (se III,
10—15), at naar Samvittigheden bestemmes ved en uinteresseret
og universel Sympati, er Velfærdsprincipet det eneste Kriterium,
der kan være Tale om. Det udtrykker ikke Andet, end hvad
der ligger i det Formaal, som en Personlighed, der er besjælet
af Sympati, maa stille sig.
Den etiske Udvikling vil dog neppe nogensinde gaa for sig
uden atter og atter gentagne Konflikter mellem den subjektive
Overbevisning og den objektive Sammenhæng. Ligesom det er
en uendelig Opgave, der er stillet vor teoretiske Videnskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
