Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nemlig at forklare os Virkeligheden ved Aarsagsprincipets Hjælp,
saaledes er det ogsaa en uendelig Opgave, der er stillet os paa
det etiske Omraade, nemlig at vurdere alle Handlinger og
Livsforhold efter Velfærdsprincipets Krav.
4. I nøje Sammenhæng med Begrebet Autoritet staar Begrebet
Sanktion. Autoriteten byder eller forbyder, men det er
Sanktionen, der lader Buddet eller Forbuddet staa ved Magt.
Sanktionen bestaar i den Lyst eller Smerte, som knyttes til
Befalingens Overholdelse eller Overtrædelse, den Løn eller Straf,
man paadrager sig ved sin Handling, det Himmerige eller det
Helvede, man ved Handlingen nærmer sig til.
Kun hvor Autoriteten selv er en ydre, staar Sanktionen i
dette udvortes Forhold til Handlingen. Og i denne udvortes
Form har den ikke nogen umiddelbar etisk Betydning.
Handlingens etiske Karakter beror subjektivt set paa dens Udspring
af det inderste Sindelag, objektivt set paa dens Overensstemmelse
med Velfærdsprincipet. Hvilken etisk Betydning kunde
det have, om der dertil føjedes en Lyst eller Smerte, som ikke
udsprang af selve Handlingen? Fordi jeg handler godt nu, hvorfor
skal jeg saa i et følgende Øjeblik opnaa en Lystfølelse?
Fordi jeg handler ondt nu, hvorfor skal jeg saa i et senere
Øjeblik lide en Smerte? Der er etisk set intet Selvindlysende heri.
Hele Forestillingen om Løn og Straf hører hjemme i Pædagogiken,
ikke i Etiken. Det kan være fornødent til Opdragelse, at
Løn og Straf forøge den Magt, som Følelsen af Handlingens
Værd og Betydning ikke altid besidder i tilstrækkelig Grad. Men
det er ingen umiddelbar etisk Nødvendighed. Naar man paastaar,
at Tanken om Gengældelsen er en i sig selv klar Tanke,
saa er det, fordi man ledes af et Instinkt (til Hævn eller til
Tak), hvis etiske Berettigelse og Nødvendighed ikke fra først af
er given. Det »Selvindlysende« er meget ofte det Blinde. Det
Uvilkaarlige i Tilskyndelsen gør, at man ikke spørger efter Grunde,
og saa mener man, at der heller ikke behøves Grunde.
Den ydre Sanktion, som bestaar i Løn og Straf, kan som
sagt kun være opdragende. Den etiske Sanktion maa være en
indre. Den kan kun bestaa i den Handlendes Følelse af Harmoni
med sin egen højeste Overbevisning, af Overensstemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
