Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verden. Jeg har Skylden, fordi jeg har villet. Naar jeg nu
fornemmer Modstriden mellem den Villiesakt, jeg vedkender mig,
og det, som jeg erkender for det Rette, opstaar Angerfølelsen,
en Følelse af indre Disharmoni, Uværdighed og Selvforagt, der
kan stige til den højeste aandelige Smerte. Den opstaar som en
Kontrastfølelse, fremkaldt ved Modsætningen mellem min virkelige
Villen og min Anerkendelse af Idealet. Denne Følelse opstaar
under de antydede Forhold med psykologisk Nødvendighed.
Ogsaa fra et deterministisk Standpunkt kan man meget godt
definere Anger som »Misfornøjelse med sig selv over ikke at
have handlet anderledes«[1]. En saadan Misfornøjelse er kun en
anden Form for det levende Ønske, der i Angerens Øjeblik
opstaar om, at man dog havde handlet anderledes, et Ønske, der,
som jeg strax skal vise, har sin store praktiske Betydning. Et
saadant Ønske opstaar naturligt, naar man i Besindelsens
Øjeblik underkaster sin Villen og Handlen en alvorlig Prøvelse og
finder, at den ikke kan bestaa for denne. Men af dette Ønske
og den derved vakte Misfornøjelse kan man ikke slutte, at man
i Handlingens Øjeblik ligesaa godt havde kunnet handle helt
anderledes, end man virkeligt gjorde. Hos Mange opstaar der
maaske den Illusion; men de datere da blot den dyrekøbte Erfaring,
de have vundet gennem Fejl og Anger, tilbage til et tidligere
Øjeblik[2].
Men med den psykologiske Forklaring af Angeren er endnu
ikke dens etiske Værdi og Begrundelse given. Angeren er en
Smertefølelse, og det er kun fra et absolut asketisk Standpunkt,
at Smerte i og for sig er noget Godt. Hvorfor skal jeg ikke
søge saa hurtigt som muligt at glemme min forkastelige Handling,
ligesom jeg naturligt søger at holde ubehagelige Minder
borte? Da Hamlet har vakt sin Moders Samvittighed, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
