Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Etikens Forudsætninger
- V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun: »O Hamlet, du har søndersprængt mit Hjerte!« Og han
svarer:
Saa kast den slette Halvdel bort, og lev
des renere da med den anden Halvdel!
Hvorfor mener Etiken, at det ikke kan gaa saa rask, som Hamlet
mener, men at Angerens Smerte har sin store Betydning?
Det er ikke, fordi den hylder Principet »Lige for Lige«,
eller »Øje for Øje, Tand for Tand«. Gengældelseslæren er ikke
nogen etisk Lære. Etiken kan ikke i Angeren se »Guds frygtelige
og uudsigelige Vrede«, som Melanchton kalder den, ikke
heller, med Katolikerne, se en Bod eller Soning i den. — En
mere indgaaende Kritik af Gengældelseslæren, end der indeholdes
i de allerede fremførte Bemærkninger, vil der blive en bedre
Lejlighed til ved Undersøgelsen af Statens Straffemyndighed.
Her vil jeg indskrænke mig til et enkelt Punkt, som har særlig
Interesse i denne Sammenhæng. — I Følge Gengældelseslæren
maatte Angeren (hvor den er den eneste Straf) være
stærkest hos den, der har øvet den største Forbrydelse. Men det
er den faktisk ikke, og dette finder sin psykologiske Forklaring
deri, at Angeren beror paa et Kontrastforhold mellem Idealet og
den virkelige Villen, et Kontrastforhold, der naturligvis ikke
kan blive til, uden hvor Forestillingen om Idealet bliver levende.
Jo mere levende og udviklet denne Forestilling er, des flere
Handlinger ville blive betragtede i dens Lys, og des skarpere
ville de blive bedømte. Derfor er Angerfølelsen ofte stærkest
hos de reneste og bedste Karakterer. Der er en psykologisk
Sandhed i Fortællingen om Dronning Dagmar, som ikke fik Ro
i Døden, fordi hun havde snørt sine Ærmer en Søndag. Mod
en snehvid Baggrund ses Pletter, der ellers ikke vilde mærkes.
Psykologisk set fremtræder Angeren — ligesom fra en anden
Side set Pligten (III, 9) — som Udtryk for Personlighedens
Stræben efter at bevare sin Enhed og Sammenhæng. Angeren
forudsætter, at Bevidstheden om det Gode er vakt, hvad den
maaske ikke var i Handlingens Øjeblik, eller ogsaa, at den er
bleven forhøjet i Art eller Omfang eller begge Dele, idet et
højere etisk Stade er naat. Der føles Medlidenhed med
Handlingens Offer, og man føler Værdien af de Interesser, som ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0139.html
