- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
119

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livshelhed«. »Under Kraftens Forvandling er her, ligesom paa det
Fysiskes Gebet, Kraftsummen blivende«[1].

Kun i den udtrykkelige Bevidsthed om den tidligere Tilstands
Beskaffenhed har man Tegnet paa, at man er ude over
den. Slappes Villien til at holde Modsætningen mellem det Gamle
og det Nye ud, indtræder Metamorfosen og den faste Grundlæggelse
af den nye Karakter ikke. Den, der ikke kan taale at
tænke paa sin tidligere Adfærd, — den, der ikke kan gennemgaa
Selverkendelsens Skærsild, — er endnu hildet i sin Fortid, ligesom
den Sindssyge ikke er fuldt helbredet, naar han ikke vil
indrømme, at han har været sindssyg. Der er naturligvis her
kun Tale om den Dom, den Enkelte holder i sit eget Indre;
det er ikke sagt, at nogen Anden har Ret til at gøre hans Regnskab
op for ham. — Hvor Grænsen ligger mellem den nødvendige
Selverkendelse og den sygelige Rugen over, hvad der ikke
kan være anderledes, hører til de allervanskeligste Spørgsmaal
i Livet; ingen almindelig Formel kan belære os derom. Melankolske
Naturer komme let — i Kraft af Følelsens
Expansion[2]
— til at anse sig for mere skyldige, end de ere. Derved lammes
Virksomheden, og Driften til Fremgang kues[3].

Ti den etiske Betydning af den indtrængende Bevidsthed
om Handlingens Forkastelighed, som Angerens Smerte dels forudsætter,
dels vækker, er den at virke ansporende og fremaddrivende.
Der fremkaldes en Opmærksomhed for Ting, man


[1] Smlgn. allerede
Giordano Bruno (Den nyere Filosofis Historie2. I.
p. 141 f.).
[2] Psykologi VI F, 4.
[3] Der ligger
ofte en egoistisk Sentimentalitet i den rugende Anger og
den smaalige Selvanklage. Goethe fortæller (i en af sine Samtaler
med Eckermann) om en lille Dreng, der ikke kunde beroliges over
en lille Fejl, han havde begaaet. »Det var mig,« siger Goethe, »ukært
at bemærke dette; ti det vidner om en altfor øm Samvittighed, der
vurderer det egne Selv saa højt, at det ikke vil tilgive det Noget.
En saadan Samvittighed fremkalder hypokondre Mennesker, naar den
ikke opvejes af en stor Virksomhed.« I Wilhelm Meisters Lehrjahre
(IV, 12) hedder det: »Die Eigenliebe lässt uns sowohl unsere
Tugenden als unsere Fehler viel bedeutender, als sie sind, erscheinen«. —
Smlgn. ogsaa mine Bemærkninger i Rousseau og hans Filosofi, p. 13 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free