Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhen gik blind og haard forbi. Der rejser sig en Drift efter
at naa et højere Stade, en Higen, som naturligt udspringer af
den pinlige Modsigelse, som føles. Kun ved at være Motiv er
Angeren af etisk Natur. Den er Middel for fremtidig Udvikling.
Etiken ser fremad, ikke tilbage, eller rettere, den ser kun
tilbage for saameget des bedre at kunne se fremad. Etiske Domme
ere, som flere Gange bemærket i det Foregaaende, fra først af
Følelsesudbrud overfor Synet af eller Erindringen om en Handling.
Dette vedblive de at være, hvor vel de end begrundes.
Men en saadan Doms Udtalelse er kun berettiget, hvor den kan
være Aarsag, Motiv til fortsat eller ændret Villen. Hverken
overfor os selv eller overfor Andre have vi Ret til at dømme,
naar Dommen ikke kan virke motiverende. En stor Del af de
Vanskeligheder, Mange finde ved at forene Etik og Determinisme,
skriver sig fra den gammeltestamentlige Maade, paa hvilken
de opfatte Begreber som Ansvar og Tilregnelighed. Kun
den bør drages til Ansvar, hos hvem Regnskabsopgørelsen kan
blive Motiv — afskrækkende eller opmuntrende Motiv. Hvis
den populære Opfattelse mener noget Andet med Ordene Anger,
Ansvar, Tilregnelighed o. s. v., saa er det uholdbare Begreber,
den har dannet.
I Ønsket om at have handlet anderledes og Smerten ved
ikke at have gjort det anerkender man maaske Noget, som i
sin Tid gjorde sig gældende under Overvejelsen, men den Gang
ikke kunde faa Magt. Vi se her den store Betydning af den
indre Debat før Beslutningen. Selvom de Drifter og Tilskyndelser,
der havde Retten paa deres Side, maatte bukke under,
har denne Kamp dog maaske ikke været forgæves. De kunne
have gjort Ligevægten mindre stadig, selvom de ikke ganske
kunde overvinde Modstanden mod Bevægeise i den Retning, i
hvilken de pege. Men det Arbejde, de have gjort, behøver ikke
at gaa til Spilde. De stige op igen, naar Sindet er blevet
roligere, og ved Kontrasten kunne de nu maaske opnaa den Magt,
de forhen manglede, eller de faa Hjælp og Supplering ved nye
Tilskyndelser og Drifter, der paa deres Side ikke alene vilde være
i Stand til at bestemme Villien.
g. Dersom Aarsagsloven ikke gjaldt paa det aandelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
