Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraade, vilde den etiske Stræben være haabløs. Kun hvor der
hersker Lovmæssighed, kan min Villie gribe saaledes ind, at der
udrettes Noget. At vi kunne gribe ind i den ydre Natur og
faa den til at adlyde vore Formaal, muliggøres ved, at vi kende
Naturens Love og vide, hvilke Betingelser vi maa skaffe til Veje
for at opnaa, hvad vi ville. Paa lignende Maade ere vi stillede
overfor den menneskelige Natur. Kun hvis der hersker Lovmæssighed,
kunne vi ændre den paa de Punkter, hvor den strider
mod vore Idealer. Hvad det gælder om, er at skaffe Motiver
af den rette Art og Styrke, og dette maa ske i Kraft af
de psykologiske Naturlove. Men hvad vilde al mulig Anstrengelse
nytte, dersom et og samme Motiv under samme Forhold
snart efterfulgtes af én Beslutning, snart af en ganske anden?
Hvad der ingen Aarsag har, kan jeg ikke forberede; overfor
det staar jeg som overfor det Tilfældige og Lunefulde. Min
fremtidige Villen raader jeg kun for, dersom der er et
Aarsagsforhold mellem min nuværende og min fremtidige Villen. Da
kan det, jeg nu saar som et Frø, voxe til en kraftig Plante.
Vi forstaa nu, hvorfor Ansvaret ikke gaar længere tilbage
i Aarsagsrækken end til Villien. Det er, fordi det er den, det
gælder at forandre. Hvad der ligger forud for Villiesakten,
interesserer os etisk set kun, forsaavidt det har Indflydelse paa
Villien. Kun indirekte drages vi derfor til Ansvar for vore Tanker
og Følelser, nemlig forsaavidt de ere villiesbestemmende
Kræfter. Det Omfang, i hvilket de skulle drages ind, vil naturligvis
være meget forskelligt i de forskellige Tilfælde.
Af Intet kommer Intet. Denne Sætning maa Etiken for sin
egen Skyld lade gælde. Det kommer an paa at vække og nære
Ønsker og Drifter af rette Art hos mig selv og Andre. Hvor
langt den Enkelte i det enkelte Tilfælde kan naa, derom kan
kun Erfaring og Forsøg overbevise ham.
h. Endnu bør med nogle faa Ord den underlige Paastand
belyses, at Deterministen konsekvent maa staa som blot Tilskuer
ved Livet, baade ved sit eget og ved Andres Liv. Som om
man ikke kan føle Glæde eller Sorg ved Livet og Lyst til at
gribe ind i det, fordi man antager, at det underligger bestemte
Love! Dersom mit Ansvar slet ikke giver mig Tid til at tænke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
