Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VI. Det etiske Onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhen, uagtet der nu fra Helhedens Side maa stilles andre
Fordringer til det end før. Eller det kan være, at det enkelte
Element uvilkaarligt varierer, slaar ind paa nye Retninger, netop
fordi Livet rører sig saa kraftigt i det at det maa have
rigeligere Afløb end forhen, — men at der nu ikke viser sig nogen
Mulighed for at finde en Sammenhæng, i hvilken det Nye kunde
indgaa og vinde Værdi. Hvad der fra først af syntes at gøre
et helt nyt Livstrin muligt, bliver nu et Brud paa Livets
Sammenhæng, noget Forvredet og Forvrænget. — Hverken den
konserverende eller den varierende Tendens kan undværes; men
begge indeholde Mulighed for Brud med Livets Sammenhæng
og Krænkelse af den Grundvillie, som Vurderingen forudsætter.
De ere Kræfter, der uvilkaarligt ville det Gode, men ofte virke
det Onde. De kunne føre til Isolation, saa at Delen sætter sig
i Helhedens Sted, fordi den ikke vil ændre sin Tilstand — hvad
enten denne nu væsentligt er Fortsættelse eller stadig Varieren.
Den anden Aarsag ligger i, at det Uvilkaarlige gaar forud
for det Vilkaarlige, det Ubevidste eller dunkelt Bevidste forud
for det klart Bevidste. Den Tanke, der kan lede, skal først vindes,
og vindes ofte kun gennem Vildfarelse. Man bliver ofte
først klog af Skade. Den Lov, siger Aischylos, har Zeus sat,
at Visdom kun vindes ved Smerte (πάθει μάθος). Individet
væver sig ind i Livet uden at vide, i hvilken Sammenhæng det
kommer ind. Og selve den første Tanke opstaar uvilkaarligt:
Overgangen fra det Uvilkaarlige til det Vilkaarlige maa naturligvis
ske uvilkaarligt. De første Formaal, Mennesket sætter sig,
sætter det uden Overlæg:
Hvordan den første Kundskab vakt kan blive,
Véd ingen Mand, véd ej, hvorfra den vælder,
Og hvordan først hans Lyster kom til Live.
Som Honningsdriften hos en Bi sig melder,
Kom de til ham; hin Villiens Førstetanke
Fortjener ingen Ros, og Last ej heller.
(Dante: Skærsilden VIII.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
