Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schleiermacher maa naturligvis Utilitarianismen, og overhovedet
al Velfærdsetik gaa. — Det tredie Grundbegreb, Dyden eller
den etiske Karakteregenskab, lægges i nyere Tid til Grund i
Herbarts Etik[1].
Etiken bliver her først og fremmest en Beskrivelse
af Egenskaber, en Opstilling af Forbilleder. Foruden
Herbart gaar ogsaa den svenske Idealisme og hos os F. C.
Sibberns Moralfilosofi i denne Retning[2]. Vanskeligheden for
at genneraføre den beror paa, at en Karakteregenskabs Værdi
kun kan begrundes ved, at den indeholder en Tendens til at
virke i Retning af et værdifuldt Maal. Begrebet Dyd afhænger
ligesom Begrebet Pligt af Begrebet det Gode.
Da jeg i Aaret 1896 holdt Forelæsninger i Zürich over
etisk Principlære, holdt jeg mig væsentligt til Begrebet Formaal
og drøftede de Problemer, deri indeholdes. Da Pligtbegrebet
kun udspringer, hvor et Afstandsforhold indtræder mellem Værdi
og Virkelighed, og da Pligtens Værdi afhænger af Formaalets
Værdi, omtalte jeg ikke særligt det. I en Diskussion, der
afholdtes efter Foredragenes Slutning, blev det indvendt imod mig,
at Pligtbegrebet savnedes i min Fremstilling. Jeg svarede:
»Pligtbegrebet hører ikke til Principlæren. Ti Pligt opstaar først, naar
det principielt Anerkendte skal fastholdes og gennemføres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
