Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfund, da træffe vi paa tidligere Udviklingstrin ikke Individet
som Indebaver af særlige Pligter og Rettigheder. Det betragtes
kun som socialt Element. Den Vægt, der til forskellige
Tider og hos forskellige Folk lægges paa individuelle Dyder som
Selvbeherskelse, Maadehold o. lign., finder sin Forklaring ved,
at det var saadanne Egenskaber, som Stammen til den givne
Tid behøvede. Den Beundring, som næres for de individuelle
Dyder, skyldes altsaa oprindeligt deres sociale Betydning. Den
primitive Etik er den sociale Etik, og den individuelle Etik
udvikler sig af denne. For Grækenlands Vedkommende repræsentere
de filosofiske Skoler Udviklingen af en individuel, til Dels
en individualistisk Etik. Der lægges stigende Vægt paa Harmonien
i Individets egen Natur, paa Individets Sindelag og Karakter,
og Samfundet betragtes tilsidst som blot ydre Middel for
Individets Selvudvikling. I den kristelige Ide om den Enkeltes
Sjæl, som skal reddes for enhver Pris, ligger den samme Henpegen
mod den enkelte Personlighed. De moderne Emancipationsbestræbelser
stille mere og mere Individet frit overfor de
sociale Former og ser det, der foregaar i det og med det, som
det egentligt Afgørende. Og dog vil det vise sig, at den sociale
Etik ikke blot historisk, men ogsaa begrebsmæssigt stedse
forudsættes af den individuelle Etik.
3. Man kunde mene, at den individuelle Etik maatte være
den egentlige Etik, da det jo stedse er enkelte, bestemte
Individer, vi paa det etiske Omraade have med at gøre. Etiske
Domme angaa Villen og Handlen, og der villes og handles
stedse af enkelte, bestemte Individer. Et Samfund handler kun,
forsaavidt de enkelte Individer handle. Og ethvert af disse
handlende Individer synes tilsidst kun at have med sig selv at gøre.
Det skal handle efter sin egen Samvittighed; det kan ikke direkte
sætte sig ind i, hvad der foregaar i Andres Indre; det
har da kun at sørge for, at det ikke selv tager Skade paa sin
Sjæl; og naar Enhver gør saa, vil det staa vel til med
Samfundet!
Denne Synsmaade har øvet stor Indflydelse. Den kommer,
som allerede berørt, først frem i den græske Filosofi. Det var
især Kynikerne og Stoikerne, som hævdede et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
