- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
166

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Interesser i Modsætning til enkelte Individers Interesser eller til en
lille Gruppes eller en enkelt Generations Interesser. Den etiske
Betragtning fører (paa det Standpunkt, hvor vi her have stillet
os) til at betragte de menneskelige Handlinger ikke blot med
Hensyn til den Enkeltes eller en begrænset Kreds’s eller Tidsalders
Velfærd, men med Hensyn til Samfundets eller hele Slægtens
Velfærd, saavidt vi kunne efterspore dennes Betingelser.
Men saasnart det viser sig umuligt at omsætte Begrebet om et
Samfund i Begrebet om en Gruppe af Individer, der leve under
visse bestemte Forhold, giver hint Begreb os ingen etisk Belæring;
ingen etiske Normer kunne udledes af det. Mystik træder
i Stedet for Tænkning.

En saadan Mystik kan have sin Betydning. Det kan vise
sig umuligt at forme et tydeligt Begreb om den store Mængde
af menneskelige Interesser, i hvilke en Handling eller en
Livsordning under visse Forhold kan gribe ind paa afgørende Maade.
Udtryk som Samfund og Slægt betegne meget godt det Uafsluttede
og Uoverskuelige i mange af disse Virkningsrækker. Og
de betegne tillige de Muligheder eller Dispositioner, den
potentielle Energi, som menneskeligt Arbejde kan tilvejebringe og
ophobe, og som maaske først i fjerne Tider kunne omsættes til
aktuelle Værdier, der føles af virkelige, personlige Væsener. Men
naar man erklærer en saadan Omsætning for umulig eller unødvendig,
bliver man stikkende i Mystiken. En Velfærd, der ikke
paa et eller andet Stadium er bestemte Individers Velfærd, er
en Selvmodsigelse. Og en Handling eller en Livsordning, der
ikke paa et eller andet Tidspunkt leder til Velfærd for bestemte
Individer, har ingen etisk Værdi. En Mulighed, der aldrig kan
blive til Virkelighed, er en Umulighed.

Det enkelte Individ er kun en Draabe i Oceanet. Og Oceanet
er ikke til for den enkelte Draabes Skyld alene. Men hvad
er et Ocean, der ikke bestaar af Draaber? Og vil ikke hele
Oceanet være klart, naar hver enkelt Draabe er klar? Og kun
da er det fuldkomment klart.

Ligesom der er dem, der ikke kunne se Skoven for lutter
Træer, saaledes er der dem, der ikke kunne se Træerne for
lutter Skov. I Etiken viser dette sig ved, at menneskelig Stræben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free