- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
165

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han gøres til et passivt Væsen, der tager, hvad der gives, uden
at sætte sig ind i, hvad der ofres for ham. Hans Evne til Arbejde
svækkes, han bliver et Snyltedyr, ikke et selvstændigt,
selvvirkende Væsen. Den rette Opofrelse maa være den, der
hverken berøver Giver eller Modtager deres Selvstændighed,
men gør dem begge til selvstændige Medlemmer af
Personlighedernes Rige.

Saadanne Standpunkter som Fichte’s og Comte’s nærme sig
til at opfatte Samfundet eller Slægten som et mystisk Hele, der
har en Existens afset fra de enkelte Individer. En lignende
Tendens fremtræder hos Hegel[1] og i den nyeste Tid hos Wundt
og Paul Carus. Efter Wundt’s Opfattelse[2] bestaar
det »offentlige Vel« ikke i Summen af Velfærd hos saa mange
Enkelte som muligt, og det almindelige Fremskridt bestaar ikke
i Fremskridtet hos saa mange Individer som muligt. Ti ethvert
Individ er et Døgnvæsen: »Hvor rigt velsignet og hvor fuldkommen
den individuelle Existens saa ogsaa maatte være, den
er dog blot en Draabe i Livets Ocean. Hvad kan individuel
Lykke og individuel Smerte betyde for Verden?« Og Carus[3]
betegner Samfundslivet som »overindividuelt«; Etikens Formaal
er efter ham »hverken Selvets egen eller andre Individers Velfærd,
men Velfærd for de overindividuelle Interesser.«

Hvis Begrebet Samfund skal kunne anvendes videnskabeligt,
maa det ske saaledes, at man paa ethvert Punkt kan afgøre,
hvilken Gruppe af Individer det repræsenterer. Dette Begrebs
store Betydning beror paa, at det udtrykker de samtidigt
og successivt existerende Individers fælles og blivende


[1] Se Den nyere
Filosofis Historie
.2 - II.
p. 181.
[2] Wundt:
Ethik. Eine Untersuchung der Thatsachen und Gesetze des
sittlichen Lebens.3 II. p. 116.
[3] P.
Carus
: The Ethical Problem. Chicago 1890. p. III kfr. p. 33, 38,
40. — Smlgn. Diskussionen mellem Carus og mig i The Monist. Juli
1891. Jeg kan ikke se, at Carus ved sine nærmere Forklaringer
berøver sin Ide dens Uklarhed, saalænge han (ligesom Wundt) negter,
at man i Etiken stedse maa tænke sig et Indbegreb af Individer (af
større eller mindre Omfang, maaske uoverskueligt Omfang), naar man
vil operere med Begrebet Samfund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free