Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De kunne kun holde sig oppe ved at underkaste sig en gennemført
Disciplin. Afholdsbevægelsens store Udbredelse viser,
at der gives ikke faa saadanne Naturer. Ofte begaa disse den
Fejl at tro, at det, der er nødvendigt for dem, maa være en
Lov for Alle.
Man har indvendt, at det er et Tegn paa Ufuldkommenhed,
naar Handlinger foretages blot til Øvelse, da Middel og
Maal saa falde udenfor hinanden. Sligt kan vel, siger man,
være nødvendigt, naar man vil erhverve mekaniske Færdigheder;
men det etiske Liv skal være den hele Personligheds Liv. Sligt
kan ogsaa passe paa den mystiske og supranaturalistiske
Askeses Standpunkt, hvor man skyede det virkelige Liv og i
Ensomhed øvede Sjælens Kræfter, saaledes at man maaske endog
i Opgavernes Betydningsløshed fandt noget særligt Fortjenstligt,
som naar ægyptiske Munke vandede Stokke, der vare plantede
i Sand.
Denne Indvending gaar med Rette ud fra, at Livet selv er
den bedste Skole af alle, selvom det er den besværligste og
kostbareste. Det er utilstedeligt at unddrage sig dets Krav for
i Ensomhed at arbejde paa sig selv. Man kan ikke træde ud
af Nummer for at blive rigtigt Menneske, og saa begynde igen.
Enhver sand Opdragelse finder Sted gennem Vexelvirkning med
de virkelige Forhold. Hvad Selvopdragelsens Kunst her kan
gøre, er at vælge netop de Opgaver og de Forhold, som egne
sig til at øve og styrke Kræfterne, før der skrides til større
Arbejder. Man bør altid øve sine Kræfter paa Noget, som har
virkelig Betydning. Det bestemte Kald, som vælges, vil være
den naturlige Skole for Karakteren. Først er maaske
Efterligning og mekanisk Udøvelse af foreskrevne Funktioner det
Højeste, man kan drive det til; men der kan ved Gentagelse
og Øvelse uddanne sig Anlæg og Dispositioner, der gøre det
muligt at udføre Kaldsgerninger med Frihed og støttet til egen
Kraft. Da har der dannet sig en til Kaldet svarende Dyd. Men
det er ikke til alle Tider, at de virkelige Opgaver lægge
Beslag paa al vor Kraft. Tiden kan da anvendes til at forberede
sig overfor Mulighederne. Øvelsen bliver da som en Leg eller
en Kunst. I Kunsten have vi ikke med Livet selv, men med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>