Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristendoms Standpunkt. For Nyplatonikerne gjaldt det om at
befri Sjælen fra den Urenhed, den havde paadraget sig ved at
indtræde i den jordiske Verden. Fra det strenge kristelige
Standpunkt var Afholdenhed, Spægelse og Selvydmygelse Sonofre til
en vred Gud. Men hvor saadanne Anskuelser ikke længere
herske, kan man dér tillægge Askesen nogen Berettigelse og
Betydning?
Med Overgangen til en ny Livsanskuelse forbinder sig let
en Tilbøjelighed til, for en overfladisk »Konsekvens«’s Skyld, at
kaste Alt bort, hvad man paa det tidligere Standpunkt tillagde
Værdi. Hvad der historisk har udviklet sig under Indflydelse
af visse Motiver, kan meget godt beholde sin Værdi, fordi disse
Motiver falde bort og maa erstattes af andre. (Smlgn. I, 4).
Ethvert etisk Standpunkt maa stille Fordringer om at taale
Anstrengelse og Lidelse, og Øvelse vil derfor stedse være
nødvendig. Det er vel en Grundsætning af stor Betydning, at al
Tilføjelse af Smerte skal retfærdiggøres, men Frembringelsen af
Lyst har sin foreløbige Retfærdiggørelse i sig selv. Men hvor
der stræbes henimod et fjernt og omfattende Formaal, vil megen
Forberedelse og mange Afsavn kunne blive nødvendige. Derfor
vil enhver alvorlig Livsanskuelse kunne lære af Askesens
Heroer. Ogsaa disse betragtede jo egentligt kun Lidelsen og
Savnet som et Gode, fordi de derved styrkedes og øvedes til
at opnaa det store og fjerne Maal, de higede i mod. Deres Fejl
var den, at de satte Maalet i en anden Tilværelse, hvis Vilkaar
skulde være ganske andre end det nærværende Livs, saa at
Maalet ikke kunde naas gennem positivt Arbejde i den givne
Verden. Deres Askese hvilede paa en Mistillid til det naturlige
Liv og dets Kræfter. Men netop paa et Standpunkt, hvor man
ikke faar Reglerne for sin Færd gennem overnaturlig Aabenbaring
eller mystiske Indskydelser, men hvor der lægges Vægt
paa den menneskelige Tankes og Følelses selvstændige Myndighed,
netop dér stilles der store Fordringer til Individets Kræfter,
og det bliver af afgørende Betydning, at disse Kræfter øves,
for at Grundlaget for det etiske Liv kan blive fast og sikkert.
Der gives desuden Naturer, som i etisk Henseende kun kende
et Enten—Eller, enten streng Tugt eller fuldstændig Slaphed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
