Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, kommer man til at betragte det, der foregaar i Ens
eget Indre, som ligegyldigt. Hint Ydre betragter man som det
egentligt Virkelige, de indre Oplevelser som et flygtigt Genskin
deraf. Men det egentlige Liv er dog stedse det indre Liv; det
er det, der giver det Ydre dets Betydning. Fra det kan der
desuden udgaa Kræfter, som kunne gribe ændrende ind i den
ydre Yerden; men saadanne Kræfter fostres ikke, naar man
lader sig drive med Strømmen. Ethvert personligt Indre er et
af de aandelige Arnesteder i Verden, og det gælder at bevare
Ilden ren og kraftig. Der kan gives en Art aandeligt Selvmord,
som netop bestaar i, at man af Sløvhed lader Ilden paa det
indre Arnested gaa ud. Idealet slippes, intet Vurderingsmotiv
rører sig, og heller ikke Instinktet holder tilsidst oppe. Der
høres ved Selvmord af denne Art ikke engang et Plask som af
den, der drukner sig. Sibbern har med Rette beskrevet
Samvittigheden som en aandelig Selvopholdelsestrang, Udtryk for
en Art Selvomsorg. Selvomsorgen viser man her ved ikke at
slaa af paa de Fordringer, man stiller til sig selv. Selvets Niveau
maa ikke sænkes.
Selverkendelsen kan undertiden i høj Grad vanskeliggøres
ved det Sammensatte i den menneskelige Karakter og det
Sporadiske i den menneskelige Udvikling. Forskellige, endog
indbyrdes stridende Motiver og Tendenser kunne trænge sig frem;
snart raader den ene Tendens, snart den anden, — og i
hvilken af dem skal da Mennesket genkende sit egentlige Jeg?
Hvad der rører sig hos os i de begejstrede, de »bedste«
Øjeblikke, kan være højst forskelligt fra, hvad der kommer frem i
de onde Tider, og begge Dele høre dog med til vort Jeg. Eller
vi dømme og handle rigtigt og sikkert i enkelte Forhold, medens
vi i andre Forhold blindt lade os lede af selviske Lidenskaber.
Her ligger Beskyldningen for Hykleri saa nær, da den populære
Moral ikke bryder sig om, vel heller ikke forstaar at
anstille nogen indgaaende psykologisk Undersøgelse — og endnu
mindre forstaar at holde sin Dom tilbage. I saadanne problematiske
Tilstande ytrer sig ofte en Gæring, af hvilken en klar og
harmonisk Karakter senere kan udvikle sig. Men der gives
ogsaa Naturer, som ere og blive problematiske, eller hos hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
