- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
197

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oldtid stod Sokrates med sin vidunderlige Harmoni og
energiske Aandsklarhed som det store Forbillede. Kræfter, der ellers
saa let træde i større eller mindre Modsætning til hinanden, —
Tanken og Villien, — vare hos ham, saavidt man kan se, forenede
i en oprindelig Enhed. Det var denne oprindelige Karakterstyrke
hos Sokrates, der gjorde den sokratiske Filosofi saa
ensidigt intellektualistisk og laa til Grand for den Lære, at Dyd
er Viden. Han kendte ikke af egen Erfaring Forskel mellem
Viden og Villen[1]. Men hvad der gjorde hans Filosofi saa
gaadefuld ved sin Ensidighed, har netop gjort ham til et stort Forbillede.
Senere hen, da den græske Filosofi i Nyplatonismen
fik en mystisk-religiøs Karakter, og Dyden opfattedes som en
Stræben efter at blive Gud lig, indskærpedes med særligt Eftertryk
den Sætning, at hvad der bliver Dyd i Genbilledet, ikke
er Dyd i Forbilledet; ti som absolut Væsen kan Gud ingen Dyd
have[2]. Og i den kristne Kirke er Kristus bleven opstillet som
Forbilledet, uagtet han efter Kirkens Lære var den efter sin
Natur Syndfrie. Der er den Sandhed heri, at Udviklingen paa
det etiske Omraade ligesom paa det organiske Omraade muliggøres
ved, at uvilkaarlige Variationer frembyde nye Muligheder
og føre ind paa nye Retninger. Allerede paa lave menneskelige
Udviklingstrin ville ikke blot de fysisk Overlegne, men
ogsaa de aandeligt Overlegne kunne komme til at staa som
Forbilleder til Efterlignelse. Der har hos dem aabenbaret sig i
lykkelig og naturlig Form et Karaktertræk, som føles i sin Værdi,
og som man tror vil berige Livet, om det kan forplantes videre.
Etiske Aladdiner have været Lysene paa den etiske Udviklings
ofte mørke Vej. Det Uvilkaarlige gaar stedse forud for det
Vilkaarlige, og de Egenskaber, der bleve ophøjede til Dyder, maatte


[1] Karl Joêl: Der echte und der
xenophontische Sokrates
, Berlin 1893.
I. p. 256. — Det bekendte Sted i »Fajdros«, hvor Platon lader Sokrates
sige, at han ikke véd, om han er et enkelt og mildt eller et
mangfoldigt og flammende Væsen, maa skrives paa Platons Regning; først
han, ikke Sokrates, skelnede mellem forskellige Dele i Sjælen. Smlgn.
Aristoteles: Magna Moralia. c. 1. Joêl
auf. Skr. p. 277.
[2] Plotinos: Ennead. I, 2, 2.
Smlgn. allerede Platon: Theaitetos p.
176 B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free