Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først uvilkaarligt aabenbare sig, før den etiske Udvælgelse kunde
finde Sted. Efterligningstrang, Beundring og Ærefrygt have øvet
denne Udvælgelse, sammen med hvilken den strenge Tugt fra
herskende Autoriteters og fra Samfundsmeningens Side stadigt har
virket; dog har en Vexelvirkning fundet Sted, da heller ikke
Magthaverne og Folkemeningen kunde unddrage sig Forbilledernes
Indflydelse. Fichte, Goethe
og Carlyle have henvist til de
personlige Forbilleders store Betydning. »Det Gode«, siger
Goethe i en Samtale med Eckermann (1. April 1827), »er intet
Produkt af menneskelig Reflexion, men er medskabt og medfødt
skøn Natur. Mere eller mindre er det alle Mennesker medskabt,
men i høj Grad enkelte, ganske fortrinligt begavede Aander.
Disse have aabenbaret deres guddommelige Indre ved store
Gerninger eller Lærdomme, og det har saa ved Skønheden i
sin Fremtræden vundet Menneskenes Kærlighed og vældigt ledet
til Ærefrygt og Efterlignelse. Men ved Erfaring og Visdom
kunde det Sædeligt-Skønnes og Godes Værdi komme til Bevidsthed,
idet det Slette i sine Følger godtgjorde sig som Noget, der
forstyrrede den Enkeltes og det Heles Lykke, hvorimod det
Ædle og Rette viste sig som Noget, der hidførte og fæstnede
den særlige og den almene Lykke.« Der ligger en stor biologisk
og etisk Sandhed i disse Goethes Ord[1] — en Sandhed,
som ikke forringes ved, at vi maa lade Aarsagen til de spontane
Variationer (hvad Goethe kalder det Medskabte eller Medfødte
hos de fremragende Mennesker) staa hen som et Problem.
Hvad ingen Morallov og ingen etisk Deduktion kan yde,
det yde de store Forbilleder i levende og anskuelige Former.
Uden et Forhold til saadanne Forbilleder kan det personlige
Grundlag for det Etiske ikke udvikle sig til Inderlighed og
Fasthed. Hvilke Forbilleder der vælges, vil bero paa den
vælgende Individualitets Trang og Vilkaar. Maaske vil ikke det
samme Forbillede kunne vejlede os hele Livet igennem, ligesom
det ikke er de samme Stjerner, der vejlede den Søfarende paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
