Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karaktervurdering virker Reaktionen mod den kristelige Etiks
Tendens til at gøre Lydighed og Ydmyghed til de højeste
Dyder.
Hos en anden Række af Tænkere virker Erindringen om
den stoiske Lære om Menneskekærligheden sammen med Kristendommens
saa ofte af Troen fortrængte Kærlighedsbud til at lægge
Hovedvægten paa Medfølelsen og Menneskelighedsfølelsen som
begrundede i selve den menneskelige Natur og som Karakteregenskaber
af højeste Værdi. Denne Retning repræsenteres af
Shaftesbury, Hutcheson, Hume, Adam Smith, Comte, Schopenhauer
og Herbert Spencer.
For denne sidste Retning er det aabenbart lettest at faa
en naturlig Sammenhæng mellem individuel og social Etik. I
Aandskraften og Aandshøjheden stod Individet som frit og uafhængigt,
baaret af Bevidstheden om at have sit Livs Betingelser
overvejende i sig selv. Et Hovedtræk, som særligt fremhæves
i disse Dyder, er, at de føre til at foragte den ydre Ære
i Bevidstheden om den indre Værdi. Ligesom i den antike
Harmonilære staar Individet her skilt fra Samfundet. I Højmodet,
som Descartes og Spinoza skildre det, er det dog et væsentligt
Element, at Individet har Bevidstheden om at høre til et større
Hele, hvis Interesse foretrækkes for de rent individuelle. Det
er den store, udover den individuelle Personlighed rækkende
Horisont, der betinger Højmodet. Men derfor danner dette ogsaa
Overgangen til de Karakteregenskaber, som den anden Række
af Filosofer lagde Hovedvægten paa. Og det forudsætter disse.
Til Højmodet kommer man kun ved at vandre ikke blot
Selvhævdelsens, men ogsaa Hengivelsens Veje. Den af Kant
beskrevne Hævden af personlig Værdighed er ikke blot betinget
ved, at Mennesket har Loven for sin Handlen i sit eget Indre,
men ogsaa derved, at denne hans indre Lov er universel, gælder
for alle Fornuftvæsener. Heller ikke denne Karaktertendens
er derfor psykologisk og historisk mulig, uden naar Individet
formaar at føle sig solidarisk med et større Hele.
Som vi tidligere have søgt at vise (se IX, 1) staa Selvhævdelse
og Hengivelse ikke nødvendigvis i Modstrid mod hinanden.
De udtrykke to Tendenser i den menneskelige Natur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
