- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
204

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis indbyrdes Forhold kan være højst forskelligt hos de
forskellige Individer, men som meget vel kunne staa i harmonisk
Forhold til hinanden, og som begge maa indgaa som Elementer
i den fuldkomne Karakter. Hengivelsen udvikler og udvider
Individets Væsen, og Selvhævdelsen dygtiggør det til at udfylde
sin Plads i det Hele, til hvilket det hører. Det platoniske
Begreb om Retfærdighed som personlig Harmoni kunne vi optage
til at udtrykke den indre Forbindelse, den højere Enhed af
Selvhævdelse og Hengivelse. Det antike Harmonibegreb maa
udvides og uddybes ved Hjælp af de etiske Erfaringer, der ligge
udtrykte i Stoicismens, Kristendommens, Renaissancens og den
moderne Humanitets Karaktervurderinger. Men en saadan
Ændring af Begrebets Indhold er meget vel mulig uden at sprænge
dets Ramme. Vor Etik er den græske Etik, som den senere
etiske Udvikling gennem sine mangehaande Svingninger har
kunnet ændre og berigtige, men som aldrig vil kunne fortrænges,
saalænge der skal bestaa Noget, der med Rette kan kaldes
menneskelig Etik.

Ved særlig Undersøgelse af Selvhævdelsen og Hengivelsen
hver for sig ville vi vise Muligheden og Nødvendigheden af at
forene dem til harmonisk Samvirken og derved at arbejde paa
Virkeliggørelsen af den højeste menneskelige Karakteregenskab.
Det er ganske vist kun en indirekte Beskrivelse af Retfærdigheden,
som naas ved at undersøge, hvorledes Selvhævdelsen og
Hengivelsen hver fra sin Side finde deres Fuldendelse i den.
Men Spørgsmaalet er, om det er muligt at naa videre, naar Idealet
ikke skal blive til en i Luften svævende Abstraktion. I hvert
enkelt Tilfælde udvikler Retfærdigheden sig enten overvejende
af Selvhævdelsen eller overvejende af Hengivelsen. Den faar
derved sin forskellige Klangfarve hos de forskellige Personligheder.
Overfor denne Rigdom vilde en ideal Skildring af den
højere Enhed af de to stadigt i Brydningsforhold staaende Retninger
i vor Natur faa en mat Tone. Det er da bedre, at vi skærpe
Problemet og holde os til de forskellige Veje, ad hvilke Udviklingen
kan nærme sig til den højeste Karakteregenskab. Maaske
vil den Tid komme, da det bliver muligt for en Etiker at give
en fuldkomnere og mere positiv Beskrivelse af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free