Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Individuel Etik
- XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XI.
SELVHÆVDELSE.
1. De Dyder og Pligter, som høre ind under Selvhævdelsen,
kunne henføres til tre Hovedformer: Selvopholdelse,
Selvbeherskelse og Selvstændighed. Ved dem alle vil det vise sig,
at Individets Stræben efter at hævde sig selv etisk set betinges
og begrænses ved Hensynet til hele Slægtens Bestaaen og
Udvikling. Som allerede bemærket er der i den nyere Tid, paa
Grund af de ivrige og betydningsfulde Emancipationsbestræbelser,
en vis Tendens til at overse dette, medens det er lettere
at paavise paa mere primitive Udviklingstrin. Men naar man
gaar tilbage til det Grundlag, fra hvilket vi her betragte
Forholdet mellem Individ og Samfund, vil det dog vise sig, at hin
Sætning er rigtig.
a. Selvopholdelse.
2. Dersom det ikke i sig selv er et Gode at leve, er al
Etik urimelig. Direkte eller indirekte gaar al Etik ud paa at
bevare Livet, at frede det og udvikle det videre. Den fortsætter,
hvad Naturen selv indleder. Selv hvor en klar Bevidsthed
ikke er vaagnet, gør der sig hos alle levende Væsener et
Selvopholdelsesinstinkt gældende, som lader Individet søge, hvad der
er gavnligt for dets Bestaaen, og sky det Modsatte. Kant mente
endog, at Instinktet eller Driften her var saa stærk fra selve
Naturens Haand, at man ikke kunde tale om Pligt til Selvopholdelse:
ti hvad Enhver uundgaaeligt vil af sig selv, kan han
ikke forpligtes til[1].
Denne Anskuelse hænger for en Del sammen
med Kants urigtige Antagelse, at vi kun kunne forpligtes
til det, som vi ugerne ville. Men den hviler tillige paa den
ikke mindre urigtige Antagelse, at vi virkeligt stedse og
uundgaaeligt søge, hvad der tjener til vor Selvopholdelse. Det er
[1] Metaphysische Anfangsgrunde
der Tugendlehre. Einleitung § 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0227.html
