Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det være meget vanskeligt at godtgøre, at Uudholdeligheden
virkeligt var tilstede i det enkelte Tilfælde. Ti hvorledes kan
Individet vide, at det har naat Grænsen for sin Kraft og har
brugt alle Midler? — Man har hertil svaret, at selve det, at
det naturlige Selvopholdelsesinstinkt er kuet og den naturlige
Angst for Døden overvunden, vidner om, at Mennesket maa
være bragt til det Yderste. Saaledes siger Holberg i sin 135.
Epistel: »Erfarenhed lærer, at Mennesker have Livet kær;
hvorudover man kand slutte, at de, som bedrive saadan Gerning
[Selvmord], maa være overvældede af Angst, Lidelse og
Genvordighed, ja udi saadan Stand, som heller opvækker Medlidenhed
end Vrede«. Men fordi jeg overvældes af Angst og Smerte,
saa min Modstandskraft knækkes, derfor kan jeg godt befinde
mig i en Illusion. Instinktet leder mig ikke altid sikkert, og
Instinktets Ophør kan derfor heller ikke altid være noget
sikkert Kendemærke. En øjeblikkelig Følelse af Angst og Nød er
intet paalideligt Udtryk for de virkelige Forholds Beskaffenhed.
Maaske befinder Individet sig netop paa det laveste Punkt under
Skæbnens rytmiske Svingning, saa at det vil gaa opad igen for
ham, naar han blot kan holde lidt ud endnu. Et er, at Individet
fortvivler, et Andet, om Sagernes Stilling virkeligt er
fortvivlet. En fuldstændigt begrundet Forvisning vil aldrig kunne
haves herom. Naar der efter Nogles Mening kan spores en
Aftagen af Selvmordernes Antal, naar Udvandringen
tiltager[1],
saa er der dermed givet et Exempel paa, hvorledes nye Muligheder
og Udveje kunne holde Modet oppe. Slappelse af Energi
og Mod kan gøre, at man ikke opdager og benytter Udvejene;
men et objektivt Bevis for, at de ikke ere der, vil være vanskeligt,
om ikke umuligt at føre.
Dersom Individet er absolut suverænt (smlgn. III, 5—7),
vil det her heller ikke komme saa meget an paa, om en saadan
objektiv Bevisførelse er mulig. Men naar den højeste Maalestok
for den etiske Vurdering søges i det enkelte Individs
Sammenhæng med Slægten, dets Betydning for Slægten, kan der
ikke slaas af paa Fordringen om strengt Bevis. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
