Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forblindelse. I alle Handlinger, som ere etisk forkastelige, virker
Forblindelse med; men ingen af disse Handlinger motiveres saa
hyppigt af virkelig Ulykke og Nød, som den, hvorved Individet
gør Ende paa sit Liv. —
Der maa endnu spørges, om det under visse Forhold ikke
kan blive ligefrem Pligt at berøve sig selv Livet. Selvmord og
Selvopofrelse kunne grænse saa nær op til hinanden, at det
kan være vanskeligt, om ikke umuligt at drage Grænsen mellem
dem. Individet kan mene, at han staar i Vejen for Andres
Lykke, eller at han ved at forlade Livet befrier Andre for en
Fare. Saaledes naar En frygter for, at han under et skarpt
Forhør skal komme til at rebe Hemmeligheder af stor Betydning,
og derfor dræber sig for ikke at volde en ubodelig Skade.
Eller naar En, som er bidt af en gal Hund og mærker
Sygdommens Udbrud, dræber sig for ikke at komme til at bide
Andre. Eller naar en fattig Familiefader tager Livet af sig,
fordi han véd, at der, hvis han dør (og kun da), vil blive
sørget for hans Familie, som nu er udsat for Hunger og Nød.
Dersom saadanne Tilfælde gives, kan der jo ikke være Tale om,
at Individet unddrager sig Forpligtelser ved at tage sig af Dage.
Dets Handling udtrykker netop en Anerkendelse af, at det ikke
føler sig og sin Existens som det eneste eller højeste Formaal.
men betragter sig som Led af et større Hele, for hvilket det
maa ofre sig. Derimod staar stadigt den Vanskelighed tilbage,
hvorvidt virkeligt alle Muligheder ere udtømte. Hvor det
gælder et Menneskeliv, hvor det gælder Tilintetgørelsen af et af
Slægtens levende Elementer, maa der kræves en bestemt
Paavisning af Handlingens Nødvendighed, forat den etisk kan
anerkendes.
I den gamle Kirke, som ellers var saa streng overfor Selvmord,
gjorde man dog en Undtagelse med de Kvinder, der
dræbte sig selv for ikke at blive voldtagne af Forfølgerne; de
æredes som Helgener[1].
Aldeles afset fra de overspændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
