Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baade Selvbeherskelsen og Selvopholdelsen tage sig anderledes
ud fra et rent individualistisk Standpunkt end fra den
humane Etiks Standpunkt (III, 10). Individualisten maa ganske
vist stræbe efter Orden og Harmoni mellem de forskellige Sider
i hans Væsen (III, 6), men fra den sociale Etiks Standpunkt
stilles der Fordringer til Selvbeherskelsen, som Individualisten
ikke vilde have nogen Grund til at stiile. Dersom han blot
bevarer Ro og Harmoni i sit Indre, hvorfor skulde han saa ikke
følge sin Erhvervsdrift, sin Hævndrift? Han vender fra
Forholdet til Andre stedse tilbage til sig selv og har ingen
Anledning til at forfølge sine Handlingers Virkninger, naar disse ikke
gaa ud over ham selv.
Imidlertid ligger der en blivende Sandhed i den aristoteliske
Lære. Det er uimodsigeligt, at en og samme etiske Fordring
kan nødvendiggøre et højst forskelligt indre Arbejde hos
forskellige Individer. Det Problem, som Aristoteles gik let hen
over, fordi han ikke bragte den individuelle Etik i Forbindelse
med den sociale, bevarer sin Betydning ogsaa fra en social Etiks
Standpunkt, — saafremt dette Standpunkt da virkeligt skal være
etisk og ikke falde sammen med det juridiske eller med den
offentlige Menings Standpunkt. Naar der er et indre Forhold
mellem Individ og Samfund, saa kan det ikke være ligegyldigt,
hvilke Forudsætninger det enkelte Individ møder med i etisk
Henseende. Kun en Dogmatisme, der vilde paastaa, at alle
Mennesker ere ens udstyrede med Evne til Selvbeherskelse, vilde
kunne hævde, at den rette etiske Lov var funden, naar der
fordredes samme ydre Kvantum Selvbeherskelse af Alle. (Smlgn.
IV, 2 og VIII, 6). Hellere end at indrømme dette, der vilde
føre til Barbari og Farisæisme, maa Etiken anerkende sin Grænse
i videnskabelig Henseende. Overalt hvor de individuelle
Forskelligheder træde i Kraft paa afgørende Maade, er der en
Grænse for Videnskaben. Hvad der kan fordres af Enhver, af
hvem der overhovedet (af ham selv eller Andre) kan fordres
Selvbeherskelse, er, at hans Handling ligger i en Række, der
ved Fortsættelse vilde føre til fuldkomment Herredømme over
sig selv: men paa hvilket Punkt i Rækken det enkelte Individs
Handling i det enkelte Tilfælde skal ligge, det er Noget, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
