Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etiske Tænkning med de Midler, der staa til dens Raadighed,
ikke formaar at bestemme saaledes, at baade individuelle og
sociale Hensyn komme til deres Ret. Og det af den simple
Grund, at de forskellige Individer ikke begynde ud fra samme
Punkt.
10. Forskellen mellem det Standpunkt, hvorpaa vi her have
stillet os, og det individualistiske ses ogsaa af den Maade, hvorpaa
de forskellige Arter af Selvbeherskelse vurderes. Vi betragte
ikke det enkelte Individ som en lille afsluttet Verden for sig,
men stedse i dets Forhold til Andre. Spørges der da: er det
vigtigst at beherske sin Hævnlyst eller sin Havesyge eller sin
sanselige Nydelsesdrift? — kan der naturligvis gives et Svar
herpaa efter den Maade, hvorpaa disse Drifter gribe ind i
Individets eget Indre; men dette Svar vil ikke være tilstrækkeligt.
Sanselighed og Nydelsessyge gøre Mennesket afhængigt af det
Ydre og hæmme derved hans frie Udvikling. De hindre ogsaa
de ideelle Følelsers Udvikling og svække Villiens Energi, komme
maaske endog i Strid med, hvad fysisk Selvopholdelse kræver.
Af størst Betydning i etisk Henseende er det, at Hengivelse til
sanselige Nydelser indsnevrer Sindet. Sanselig Nydelse kan ofte
ikke deles med Andre, ja kan maaske endog kun naas paa Andres
Bekostning. Det er maaske først en af Affekterne fremkaldt
Tankeløshed, som lader det nydende Individ se bort fra
de Følger, dets Nydelse kunne have for Andre; men denne
Tankeløshed slaar ved Vane over til Hjerteløshed. Udsvævende
Mennesker ere ofte mere haardhjertede og kolde end Mennesker,
der forse sig paa Andres Gods eller lade sig rive hen af
opblussende Vrede. Etisk og juridisk Betragtning fører her til
forskelligt Resultat. Den, der stjæler for sine sultende Børns
Skyld, staar etisk set langt over den, der i Udsvævelser tilintetgør
den materielle eller aandelige Kapital, som kunde være kommen
Mange til Gode. Den positive Moralitet og især den offentlige
Mening nærmer sig her, som saa ofte, for meget den blot
juridiske Betragtningsmaade. Tyven er udelukket fra det »gode
Selskab«, men den udsvævende Egoist indtager maaske
Hæderspladsen.
Hvad særligt Kønsforholdet angaar, kan det først indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
