Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klart. Vor Væxt kan ganske vist ikke gaa i det Uendelige. Der
er sørget for, at Træerne ikke voxe op i Himlen. Men det gælder
om at faa alle værdifulde Væxtmuligheder udviklede. Der
er intet smukkere Syn end en kraftig og livlig Udvikling i en
Alder, hvor al Udvikling ellers plejer at være afsluttet. Stadigt
aandeligt Arbejde og varm Sympati for alt Stort og Skønt er
det bedste Middel til at undgaa Stivnen[1]. Kejser Marcus
Aurelius stiller i sine Optegnelser (VI, 30) følgende Opfordring til
sig selv: »Se til, at du ikke forkejsres (ὅρα μὴ ἀποκαισαρωθῇς)!
Sørg for, at du ikke faar Farve efter din Stilling! Det sker jo
saa let. Bevar dig derfor ligefrem, god, ren, alvorlig, uden Prunk,
retfærdig, from, fuld af Velvillie og Kærlighed, standhaftig i at
opfylde dine Pligter. Kæmp for, at du kan vedblive at være et
saadant Menneske, som din Stræben efter Visdom vilde gøre
dig til!« — Den Fare for at blive en Filister, som den filosofiske
Kejser frygtede, truer enhver, hvad enten han er lavt eller
højt paa Straa, og Midlet imod den er overalt det, som han
anbefalede: at være tro imod sig selv og imod sin bedste
Stræben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>