Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling af det personlige Liv. Under Ejendomsfællesskabet,
som f. Ex. i de sydslaviske Zadruga’er, er Enhvers Skæbne
fastslaaet og kan ikke blive væsentligt forskellig fra de Andres.
Men der opstaar naturlig en Trang til at »leve efter eget Tykke,
arbejde for sig selv, drikke af sit eget Glas«, — til at »nyde
det uafhængige Livs Fortryllelser og trodse dets Farer«[1]. Det
er meget vel muligt, at Ejendomsretten, dens Begrundelse og
dens Udstrækning vil og maa undergaa mangfoldige Forandringer.
Men hvilken Ordning der saa anvendes, vil en væsentlig
Del af den Værdi, som kan tilskrives den, bero paa det Omfang,
i hvilket den tilfredsstiller Selvstændighedstrangen hos saa
Mange som muligt. I Selvstændigheden ligger en af de vigtigste
Betingelser for, at Anvendelsen kan blive god[2].
Paa lignende Maade som Ære og Ejendom maa de borgerlige
Rettigheder betragtes. Historien (især Roms og Englands)
viser os, af hvor stor Betydning det har været for et Folks, ja
for hele Menneskehedens Udvikling, at den Enkelte staar fast
paa sin gode Ret. »Fuldstændig Opgivelse af Retten«, siger
Jhering[3], »er et moralsk Selvmord«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
