Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Sandhedsbestræbelsen, saa vil den snart føre flere efter sig.
Coleridge, som selv var en troende Kristen, har sagt: »Den,
som begynder at elske Kristendommen mere end Sandheden, vil
siden elske sin egen Sekt eller Kirke mere end Kristendommen
og vil ende med at elske sig selv mere end Alt«.
Det er ikke altid den glødende Tro, der fører til at betragte
Tvivl som noget Ondt. I vore Dage er det meget ofte Frygten
for det Ubekendte, for at mangle Fodfæste, naar man slipper de
vante Forestillinger, for den Uro og Møje, det koster at vinde
en ny Anskuelse. Overfor den, der ikke kan opgive en Mening,
fordi han i den finder sin eneste Trøst, sit eneste Tilhold, vil
Ingen rejse Tvivlen og Diskussionen. Man skal ikke berøve den
Fattige hans eneste Lam. Men derfra er der et stort Spring til
den Antagelse, at det beror paa vor Trang og vore Ønsker, hvad
der er Sandhed, — et Spring, som dog foretages af Mange med
en forbavsende Lethed.
5. Deraf at Sandheden altid skal søges, følger, som allerede
antydet, ikke, at den altid skal siges. Sandhedspligten gaar ud
paa at bringe Sandheden til at herske; men dette Formaal kan
ofte hindres ved at sige Sandheden. Ved at udtale Sandheden
for tidligt bærer man sig ad som Barnet, der trækker Planten
op af Jorden for at se, hvor dybt dens Rod er trængt ned: Man
konstaterer, hvad der er naat — men kan derved hindre, at der
naas Mere! Ukaldede Sandhedsapostle synde ofte paa denne
Maade. Pligten at tale Sandhed er pædagogisk begrænset.
Sandheden er saa stor og omfattende, at Mennesket kun Skridt for
Skridt kan blive indviet i den. Den Del af Sandheden, som det
endnu ikke kan fatte, miskender og foragter det let. Det gælder
da at sige Sandheden saaledes, at denne Rest i hvert enkelt
Tilfælde bliver saa lille som muligt. Og det gælder at finde den
Form, i hvilken Sandheden bedst kan finde Indgang, og den
gradvise Afsløringsmaade, der kan sikre dens Forstaaelse. Især
gælder dette, naar Talen er om etiske «Sandheder«. Der gives
megen ukaldet Moraliseren i Verden, og det overses stadigt, at
Udtalelsen af etiske Domme selv er etisk betinget, og at al
Vurdering staar i et Formaals Tjeneste, er et Opdragelsesmiddel (se
III, 11). At udtale etiske Domme, hvor de ikke behøves, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
