Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken har indskærpet som den højeste Dyd, ogsaa overfor den store
Popularisering af videnskabelige Resultater i fortællende og
beskrivende Form, er det af stor Betydning, at den intellektuelle
Redelighed kommer frem i Dydernes første Række. Det er Betingelsen
for, at det aandelige Arbejde ikke skal falde bort eller
blive undervurderet. Og særligt af dem, der i Kirke og Skole
skulle være offentlige Lærere, bør denne Dyd kræves i en ganske
anden Udstrækning, end det hidtil har været Tilfældet, — og
kræves i Sandhedskærlighedens Navn.
Det intellektuelle Fremskridt hænger ikke blot meget nøje
sammen med Fremskridt paa alle andre Omraader, men det er
selv den Form for Fremskridt, som er lettest at paavise. Selv
de, der ellers ikke antage, at der finder noget Fremskridt Sted,
indrømme det dog paa Erkendelsens Omraade. Følelse og Villie
ændres og udvikle sig langsommere, og deres Fremgang er for
en meget stor Del bunden til Erkendelsens. Den en Tid gængse
Sætning, at Ideerne regere Verden, er ikke psykologisk rigtig;
Historiens Spil drives af Menneskenes Følelser og Lidenskaber:
— men Tankernes Klarhed og Sandhed er en af de allervigtigste
Betingelser for Følelsers og Lidenskabers sunde Udvikling. —
Sandhedsinteressen har det fælles med den etiske Følelse,
at den fører os til at se bort fra vor tilfældige Individualitet og
vore tilfældige Forhold for at spørge om det Almengyldige. Den,
der ikke kan taale Sandheden, kan ikke se ud over sin egen
isolerede Individualitet; derfor fører Sky for Sandheden til
Egoisme, hvis den ikke fra først udspringer deraf. Den religiøse Etik
har ofte virket fordærveligt ved at sætte Tro som det eneste
Fortjenstlige og stemple Tvivl som Synd. Den har ikke set, at en
ærlig og fornuftig Tvivl baade er sund og god. Den kommer
let til at sætte en Præmie paa Dumhed; ti det er ikke al
Enfoldighed, der er »hellig Enfold«. Sættes der blot én Skranke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
