Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevidste Arbejde, vedkomme dog kun Etiken, forsaavidt de virkeligt
kunne kaldes Værdier og som saadanne træde i Forhold til
Villie og Følelse (III, 1 og 14). Hvis man strækker Betragtningen
saa vidt, at de sidste Resultater, Endemaalene for al menneskelig
Udvikling skulle ligge ud over Alt, hvad der muligvis
kunde blive Formaal for menneskelig Villen og staa som værdifuldt
for menneskelig Følelse, saa har man overskredet Etikens
Grænse og er gaaet over til Historiens Filosofi og
Religionsfilosofien (eller, om man vil, til Metafysiken). Det er da et
transscendent, al Erfaring overskridende Resultat, der staar som
Endemaalet for den menneskelige Udvikling. I denne Retning gaar
Hegels Opfattelse og i den nyeste Tid Wundts; dog
indrømmer denne sidste, at hint transscendente Endemaal ikke er eller
kan blive os bekendt. Men selvom man ikke vil forlade Etikens
Omraade og gaa over i den spekulative Tænknings Regioner,
indeholder Værdiforskydningens Lov en Tanke af stor Betydning,
især overfor en kortsynet og stakaandet Opfattelse af
Velfærdsprincipet.
Ved Motivforskydningen er Sammenhængen mellem det
Gamle og det Nye nøjere end ved den objektive Værdiforskydning.
Hist er der en Handlemaade eller en Livsordning, der i
det Væsentlige vedbliver at være som den var, men fastholdes
og anerkendes af nye Grunde; her er det en helt ny Handlemaade
eller Livsordning, der opstaar, og de Grunde, som gøre den
værdifuld, kunne saa være saadanne, der forhen slet ikke kendtes.
Det sociale Resultat, som Alexanders Erobringer hidførte ved
Nedbrydelsen af de nationale Skranker omkring det østlige Middelhav,
kunde ikke blot ikke forudses, men heller ikke anerkendes
fra det klassisk græske Standpunkt. Fælles for de to Arter
af Forskydning er det, at Anerkendelsen af de nye Værdier ikke
nødvendigvis medfører Anerkendelse af den Maade, paa hvilken
de ere blevne til. Anerkendelse af Privatejendommens Betydning
medfører ikke Anerkendelse af den Maade, paa hvilken Privatejendom
historisk har udviklet sig, og Humanitetsfølelsen behøver
ikke at føre til ubetinget Beundring for Alexanders Erobringslyst.
Der kan her opstaa en skarp Modsætning mellem den etiske
og den historiske Betragtningsmaade. Løsningen af denne Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
