Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa søges deri, at den etiske Vurdering efter sin Natur er rettet
mod Fremtiden, mod det, der skal ske. Den tager Livet op
paa det Grundlag, som nu engang faktisk er bragt tilveje.
Ligesaalidt som Hensigten helliger Midlet, ligesaalidt behøver der fra
de nye, opnaaede Værdier at straale nogen Glans tilbage paa de
Veje, ad hvilke de bleve naaede. Naar Mefistofeles vil det Onde,
men stedse kommer til at frembringe det Gode, saa takke vi ham
ikke derfor; vi kunne i det Højeste finde os i, at der gives den
Slags Fyre. Men Etiken bryder sig heller ikke om at holde Dom
over Fortiden; den betragter det Frembragte som den Jordbund,
hvorpaa der nu skal arbejdes. Efter Jordrevolutioner, der have
ført til Sænkninger og Hævninger af Jordlagene, breder Plantevæxt
og Dyreliv sig over det nye Terræn, hvor ujevnt og omkalfatret
det end maatte være. Det staar ikke i Livets Magt at
gøre Revolutionen om igen (selvom maaske meget Herligt er
gaaet til Grunde); men Livet formaar ved sin stille Magt at
frembringe en ny Verden paa den gamles Ruiner, — naar kun
Livsspirerne have holdt sig trods Katastrofen. I Analogi hermed maa
Forholdet mellem det etiske Liv og de historiske
Verdensprocesser opfattes.
Motivforskydningen taler snarest til Gunst for den konservative
Opfattelse, den objektive Værdiforskydning til Gunst for den
revolutionære Opfattelse, idet hin viser Muligheden af nye Grunde
til Anerkendelse af det Gamle, denne Muligheden af, at det
pludseligt opstaaede Nye ogsaa vil finde nye Vurderingsmotiver.
Der kan være en indre Sammenhæng mellem de to Arter
af Forskydning, idet Betingelsen for, at et Middel bliver Formaal,
kan bestaa i, at Resultatet foregribes under Arbejdet og
derved giver dette Del i den Værdi, det selv har. En Vej, vi
gaa til et glædeligt Maal, kan selv blive glædelig. Men det gælder
ikke for alle Tilfælde. Ofte er det selve Arbejdet, der bliver
tiltrækkende ved den Brug af Kræfterne, det medfører. Det er
da ikke Resultatet, der giver Arbejdet Del i sin Værdi, men det
er Arbejdet, der selv vinder en ny Værdi[1].
Men om begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
