Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendom, og som underlagte deres Herredømme; og forsaavidt minder
den primitive Familie om Staten. Den minder om Kirken, forsaavidt
som den har sin Kultus og sine Ofringer til Forfædrenes
Aander. Og den er et Samfund til Kulturens Fremme, forsaavidt
som den ikke blot sørger for fysisk Pleje og Opholdelse,
men desuden for Udviklingen af Evner og Færdigheder. Ogsaa
paa højere Udviklingstrin er Familien ikke blot den stadige Kilde
til Næring for de sympatiske Følelser, men ogsaa den første
Magt, der fører Mennesket ind i Kulturen og vækker Bevidstheden
om en fast social Orden.
En anden Art Samfund opstaar, naar fælles eller dog forbundne
Interesser og Formaal forene Menneskene. Den Ene opnaar
ofte kun sine Formaal, naar han hjælper den Anden at
opnaa sine. Saaledes er Forholdet mellem Sælger og Køber, ved
al Ombytning. Til den Enes Tilbud svarer den Andens
Efterspørgsel; den Ene har tilovers, hvad den Anden mangler og
ønsker. Her supplere Individerne altsaa hverandre. Deres
Interesser ere forbundne, skønt der ellers ikke behøver at være nogen
nærmere eller yderligere Forstaaelse og Sympati imellem dem.
— Men ofte ere Formaalene fælles og kunne kun naas ved forenede
Kræfter. Sikkerhed f. Ex. er et fælles Gode, som naas
ved Sammenslutning. — Samvirken af det ene eller det andet
af disse Motiver frembringer (i Kraft af det i 4 Bemærkede)
efterhaanden en Følelse af Fællesskab, en Samfølelse, der kan
blive til uinteresseret Sympati, selvom det fra først af er
Egoisme, der har drevet Individet til at søge Samkvem med Andre.
Det paa Interessernes indbyrdes Suppleren eller paa Interessernes
Fællesskab beroende Samkvem kan saaledes virke opdragende.
Det er af stor Vigtighed, at allerede de ydre Livsvilkaar
virke forbindende. — Det er dog ikke blot egoistiske Formaal,
som paa denne Maade kunne grundlægge Samkvem og
Samfund. Det er ogsaa saadanne Formaal, som ikke umiddelbart
spille en Rolle i den egoistiske Kamp for Tilværelsen.
Videnskab og Kunst. Religion og Menneskekærlighed sætte
Menneskene i fælles Bevægelse og føre dem sammen om fælles og
uselviske Formaal. — I begge Tilfælde, baade hvor det fra først
af er de Enkeltes Kamp for Selvopholdelse, der fører dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
