Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen, og hvor det er ideelle Interesser, der er det Forbindende,
kan der opstaa en Broderskabsfølelse, dels bestemt ved den
personlige Sammenslutning, dels blot ved Bevidstheden om at staa
i de samme store Formaals Tjeneste. — Denne Art Samfund,
hvor den forbindende Kraft ligger i Formaalene, og hvor hverken
elementære sympatiske Instinkter eller ydre Tvang raade,
kunne vi kalde det frie Kultursamfund. Dets Grænser ere ikke
saa snevre som Familiens; ja, de strække sig langt videre, lige
saa langt som Kulturen plejes; og det vil igen sige, at de
tilsidst falde sammen med Menneskeslægtens Grænser.
Endeligt gives der et Samfund, som adskiller sig fra de to
foregaaende ved, at det ikke blot bygger paa naturlig Sympati
eller paa Interessernes forbindende Kraft, men i sidste Instans
støtter sig til Magtanvendeise og Tvang. Hvad Formaal angaar,
har Staten, eller kan den have, megen Lighed med Familien
og det frie Kultursamfund. Den vil ikke blot opholde og sikre
Livet for sine Medlemmer, men ogsaa virke for deres Fremgang
i Kultur, baade materiel og ideel Kultur. Men overalt, hvor den
virker, staar Magten i Baggrunden. I Retten, som gælder i Staten,
haves Indbegrebet af de for Magtanvendelsen fastsatte Regler.
Ogsaa indenfor Familien og det frie Kultursamfund kunne
vi tale om Ret, naar vi derved forstaa Sædvane og Skik, saaledes
som de under Udviklingens Gang umærkeligt have dannet
sig og uvilkaarligt føre til at behandle nye Forhold og Tilfælde
paa lignende Maade som de tidligere af lignende Art. Historisk
finde vi vel neppe Familie eller Kultursamfund uden ydre Tvang
af en eller anden Art, og Staten betragter det paa den anden
Side som en af sine vigtigste Opgaver at værne om Kulturen og
Familien. De tre Samfund kunne ikke holdes aldeles ude fra
hverandre, men betegne forskellige Synsmaader for det menneskelige
Samfund. Staten har ganske vist Magten som sidste Argument,
men ogsaa kun som det sidste. Den søger at drage Fordel
af de samme Kræfter, som raade i Familien og Kultursamfundet;
netop derfor er det den ikke ligegyldigt, hvorledes disse udvikle
sig, og dens egen Existens bliver saameget des fastere grundlagt,
jo mindre det er den blotte Magt, som raader. I Omfang
skiller Staten sig baade fra Familien og det frie Kultursamfund:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
