Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forholdet hver efter sin hele Natur, ikke for at tilfredsstille en
enkelt, isoleret Fornødenhed.
2. Det hører med til den personlige Hengivelse, at den
ikke blot omfatter Personligheden - efter dennes hele Omfang,
men at den ogsaa omfatter hele Livet, saalænge dette varer for
begge Parter. En Følelse, der ikke uvilkaarligt tror paa sin egen
Vedvaren, er ikke ægte. Det vilde være unaturligt, om der,
naar Følelsen overfor et andet Individ er i den stærkeste
Bevægelse, dog gjordes et Forbehold og var en udtrykkelig
Bevidsthed om, at det Hele kun skulde gælde for en vis Tid. Er
Følelsen ægte, vil en saadan Mulighed ikke kunne træde frem
for Tanken. Fordi Følelsen tror og maa tro paa sin egen
Vedvaren, behøver den ganske vist ikke at vare ved. Det
Superlativiske ligger i Følelsens Væsen; den udelukker, naar den er
stærk, Begrænsning og Sammenligning. Men selvom det, der
mentes at skulle have evig Bestaaen, viste sig at være forgængeligt,
saa vilde Følelsen dog ikke kunne udfylde den Tid, den
varede, paa den rette Maade, naar den ikke var forbunden med
Troen paa sin Vedvaren. Illusioner ere hyppige; men et Forhold,
som stiftes med udtrykkelig Bevidsthed om eller endog Beregning
af, at man altid vil kunne drage sig ud af det, et saadant
Forhold er ikke blot i Regelen et Bedrageri overfor den
anden Part, men kan vanskeligt blive noget helt og fuldt For
hold.
Et personligt Væsen kan ikke udstykkes i løsrevne og skiftende
Øjeblikke. Personlighed er kun tilstede, hvor der gennem
de enkelte Øjeblikke drager sig en indre Enhed og Sammenhæng,
og hvor der er visse bestemte Følelser, som udgøre den
faste Kærne. Men et personligt Væsen kan heller ikke udtømmes
i et enkelt Øjeblik. Det indeslutter i sig en saadan Rigdom,
at der, naar virkelig Sympati er tilstede, kan være nok at opdage
et helt Liv igennem. Det er en stor Illusion, naar man
mener, at en Række skiftende kønslige Forbindelser skulde afgive
et rigt Stof for Menneskekundskab og menneskelig Udvikling[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
