Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjebliksforbindelser føre ikke ind i den inderste Helligdom;
denne oplader sig kun for den stadige, trofaste Sympati.
Hvad man med et ofte misbrugt Ord kalder Læren om
»den frie Kærlighed«, er et Forsøg paa at sætte Ubestandigheden
i System og proklamere den som et væsentligt Moment
i Elskovsfølelsen. Enfantin, St. Simons bekendte Discipel, mente,
at det nu bestaaende Ægteskab kun passede for de stadige og
skinsyge Naturer, ikke for de ustadige og lunefulde, — for
Othello’erne, ikke for Don Juan’erne. Men da alle Slags Naturer
have Krav paa Tilfredsstillelse — ogsaa »les personnes vives,
coquettes, séduisantes, attrayantes, changeantes« — saa fordrer
han Skilsmissen som Institution, som Anerkendelse af Retten til
Ustadighed, ikke blot som en Udvej i Konflikttilfælde[1]. En
lignende Tankegang findes hos den anonyme Forfatter til »Elements
of Social Science«. Naar denne sidstnævnte Forfatter dog
ikke vil afskaffe Begrebet Selvbeherskelse, og naar han hævder,
at Kønsinstinktet maa tilfredsstilles saaledes, at det ikke bliver
til Skade for Andre, saa fordrer han en Underordning af de
øjeblikkelige Tilskyndelser under mere omfattende Hensyn, som
strider mod den Tankegang, der fører til Læren om den frie
Kærlighed. Ti Lidenskaben er absolutistisk, og dens Eneherredømme
ophæves, naar andre Følelser, f. Ex. Medfølelsen, gøre
sig gældende ved Siden af den. Der er neppe Spørgsmaal om,
at naar en levende Medfølelse med andre Væsener er vakt, før
den sexuelle Trang kan melde sig i sin fulde Kraft, vil denne
Trang undergaa en betydelig Metamorfose. Det er paa Isolationen,
en væsentlig Del af dens Styrke beror. — Iøvrigt maa
man, for ikke at gøre denne sidstnævnte Forfatter Uret, mærke
sig, at han ved Ægteskab mener det uopløselige Ægteskab. Hvor
der er nogenlunde let Adgang til Skilsmisse, som i Tyskland,
dér — mener han —er Ægteskabet faktisk afskaffet[2]. Man
ser, hvor let det Hele bliver en Strid om Ord. Mange af de
Angreb, der, især af Æstetikere, rettes imod Ægteskabet i al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
