Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XVIII. Sociologiske Data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbud eller Hindringer mod Fraskiltes Giftermaal) have aldrig
vist sig istand til at hævde og fremme Sædeligheden. De kue
og binde de rene og ædle Naturer; de letfærdige lade sig ikke
binde, men finde altid deres Udveje. I katolske Lande som f. Ex.
Italien, hvor Skilsmisse ikke er tilladt, ere de ægteskabelige
Forhold i mange Kredse i højeste Grad nedværdigende, saa at man
forlanger Ret til Skilsmisse for at værne om Ægteskabets
Hellighed og Værdighed[1]. Skilsmissens Hyppighed afhænger, efter
en fransk Statistikers Mening, ikke af Lovene, men af Sæder,
Religion, Race, Stand. Skilsmisser synes tillige at være hyppigst
i de Lande, hvor ogsaa Selvmord er hyppigst, og hvor der altsaa
findes flest Mennesker, der have Vanskelighed ved at bevare
Ligevægten i Livets forskellige Forhold (individus mal equilibrés).
Det er hyppigst Kvinden, som ønsker Skilsmisse; og denne er
forholdsvis sjælden, hvor der er Børn[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
