Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XVIII. Sociologiske Data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en selvstændig menneskelig Tilværelse. Hun kan kun fyldestgøre
sin Plads i Ægteskabet, naar hun har Muligheden for ogsaa
at kunne udfylde en Plads udenfor det. Kun da kan hendes
Valg blive frit, naar begge Muligheder frembyde sig for hende.
Hvad hun saa vælger, vælger hun det ikke blot som Middel for
at sikre Existensen, men som en Livsopgave. — Den Tid vil
sikkert komme, da det vil være unødvendigt at gaa ind paa en
nærmere Begrundelse af Kvindens Eet til selvstændig Udvikling
og til frit Valg af Livsopgave. Ligesaa lidt som vi i Etiken
nu have et særligt Afsnit om Mandens Stilling og Vilkaar, vil
man i Fremtidens Etik behøve et Afsnit om Kvindens Stilling
og Vilkaar. Men endnu er den Forestilling ikke forsvunden, at
Kvinden ved sin Natur kun er anlagt til at være Hustru og
Moder, og at enhver Bestræbelse for at muliggøre en Virksomhed
af anden Art for hende beror paa en betænkelig
Vildfarelse.
2. Med Hensyn til Kvindens Natur staa to Anskuelser
skarpt overfor hinanden, den ene (som i Oldtiden hyldedes af
Platon, i Nutiden af Stuart Mill), at Forskellen mellem Mandens
og Kvindens Natur og Evner kun er en Gradsforskel, om den
idethele er tilstede, — den anden (som bl. a. hyldes af
Spencer), at Forskellen fra Naturens Haand er saa dyb og fast, at
den stedse maa betinge en Artsforskel mellem de to Køns Stilling
og Virksomhed.
Man maa stedse være forsigtig med at tale om Naturejendommeligheder
og Naturforskelligheder, som om de vare evige
og uforanderlige[1].
Naturen er i en stadig Udvikling, især paa
de levende Væseners Omraade. Den Natur, vi staa overfor, er
stedse selv bleven til, og en ny Natur vil igen udvikle sig af
den. Men paa den anden Side gaar denne Udvikling langsomt
for sig, og vi maa vel agte paa, hvor langt vi til den givne Tid
ere komne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
