- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
331

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXI. Etik og Pædagogik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det nytter derfor ikke at lægge det fortræffeligste pædagogiske
System til Grund, naar talrige ubevogtede Øjeblikke rive ned,
hvad Systemet har bygget op. Overhovedet bestaar en stor Del
af Barnets Opdragelse i uvilkaarlig Efterligning, der fører til
Indøvelse i Virksomheder og Arbejder, det senere med Bevidsthed
skal udøve. Gennem aktiv Efterligning lærer Barnet Livets
forskellige Sider at kende. I sin Leg gentager det de Voxnes
Færd, optræder i de forskellige Værdigheder og Situationer, i
hvilke det ser de Voxne fremtræde, er snart Herre, snart Tjener,
snart givende, snart modtagende. Det lærer Livets Modsætninger
at kende, og tillige erfarer det, at selv de Voxne, der
ellers synes at være frigjorte for alle Skranker, have Regler og
Hensyn, efter hvilke de rette sig. Skridt for Skridt føres de ind
i Livets store Sammenhæng, og den moralske Udvikling kan her
gaa Haand i Haand med den intellektuelle. Evnen til Medfølelse,
til i levende Sympati at glædes og lide med Andre næres gennem
dette af uvilkaarlig Efterligningstrang fremkaldte Erfaringskursus,
som først i den nyeste Tid er bleven nøjagtigere opfattet
og beskrevet[1],
og som er et vigtigt Exempel paa det
aristoteliske Princip (XIII, 4).

4. Paa den intellektuelle Opdragelses Omraade synder man
mod Sætningen om Barndomslivets selvstændige Betydning, naar
man vil udvikle og øve Barnets Evner ved Midler, der ikke
have nogen Interesse eller Værdi i sig selv. Saaledes naar man
begrunder Nytten af grammatiske Ramser med, at de styrke
Hukommelsen. Hvad der bruges til Udvikling af de formelle
Evner, bør være Noget, som ogsaa ved sit Indhold kan have
Interesse, saaledes at der kan føles Tilfredsstillelse ved at have
tilegnet sig det.

Og ved den intellektuelle Opdragelse er det af den største
Betydning, at Selvvirksomheden vækkes. Saa forskellige end


[1] Josiah Royce: On Certain
Psychological Aspects of Moral Training
.
(International Journal of Ethics. 1893). — Mark Baldwin: Mental
Development in the Child and the Race
. Methods and Processes. New
York 1895. — Samme: Social and ethical interpretations in mental
development
. A study in social psychology. New York 1897. (En af
det danske Videnskabernes Selskab prisbelønnet Afhandling.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free