- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
337

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXII. Staten og Børnene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udkast stod endog: »Mellem et uægte Barn og dets Fader bestaar
intet Slægtskab«. Et slaaende Exempel paa Forskellen
mellem juridisk og moralsk Tankegang! — Naar en saadan Ordning
forsvares ved, at ellers vilde løse Forbindelser begunstiges
og Ægteskabets Anseelse svækkes[1], overser man, at der her
foreligger en umiddelbar og naturlig Adkomst for Barnet, som
ikke kan skydes til Side for fjernereliggende og ubestemte Hensyn.
Man lader her faktisk Barnet lide for Forældrenes Synder,
— atter et barbarisk Princip, som den mere udviklede etiske
Følelse ellers har forkastet. Barnets Ret til Faderens Navn vil
desuden gøre, at der føles større Betænkeligheder ved at sætte
Børn i Verden udenfor Ægteskab[2]. En lettere Adgang til at
indgaa lovformeligt Ægteskab vil indskrænke Antallet af de
Forbindelser, af hvilke uægte Børn udspringe; Indførelsen af borgerligt
Ægteskab skal saaledes i flere Lande have medført Aftagelse
af uægte Barnefødsler. Det maa derhos ikke glemmes, at saadanne
Forbindelser langtfra ere den værste, mest nedværdigende
Form, under hvilken Menneskenes Mangel paa Evne til at virkeliggøre
Kønsforbindelsens Ideal, det frie Monogami, viser sig.

2. Ogsaa Barnets aandelige Udvikling maa Staten værne
om, baade fordi den skal beskytte de Svage, og fordi Barnet
ellers ikke kan komme til at fyldestgøre, hvad Staten fordrer
af sine Borgere. Hvor Forældrene ikke kunne eller ikke ville
sørge for deres Børns Undervisning, griber Staten derfor ind
med Magt. Den maa ogsaa her ofte beskytte Børnene mod
Forældrene, naar disse for at drage Fordel af Børnenes Arbejde
holde dem borte fra Skolen[3]. Hvor Forældrene af egen Drift


[1] Goos: Almindelig
Retslære
. I, p. 544—551.
[2] Dog synes de statistiske
Erfaringer her at modsige hverandre. Smlgn.
Oettingen: Moralstatistik. 3. Aufl. p. 323 med Rümelin:
Reden und Aufsätze. Neue Folge. p. 620. Rümelin hævder, at den franske
Regel: la recherche de la paternité est interdite, styrker Kvindens
Modstandskraft overfor Forføreren.
[3] De engelske Arbejdere
have indset dette Punkts Betydning baade for
Børnene og for hele Arbejderstanden. De engelske Fagforeninger have
ivrigt virket for Indførelsen af Skoletvang. (L. Brentano: Die
Arbeitergilden der Gegenwart
. II, p. 100).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free