Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXII. Staten og Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sørge for Barnenes Undervisning, har Staten kun at forvisse
sig om, at det Minimum af Kundskab, den fordrer, er tilstede.
Naar man har ment, at Staten herved begaar Indgreb i
Forældrenes Ret, gaar man ud fra, at Børnene ikke have nogen
selvstændig Ret, som Forældrene kunne krænke dels af
Ligegyldighed, dels af Uvidenhed, dels af Egennytte. Erfaring viser,
at en Kontrol med Forældrene i denne Henseende ikke kan
undværes, og den ligger utvivlsomt (hvad dog først Læren om
Staten nærmere kan begrunde) indenfor Kredsen af Statens Opgaver.
Staten maa have Myndighed til at fordre, at ethvert normalt
Barn skal have de Kundskaber, som ere nødvendige forat
være Borger i den.
At det er Barnets Ret, det her gælder om, er ogsaa udtalt
i den danske Grundlov, hvis § 85 lyder: »De Børn, hvis Forældre
ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde
fri Undervisning i Almueskolen«. I det første Udkast til
denne Paragraf var der derimod Tale om Forældrenes Ret til
at faa fri Undervisning for deres Børn, naar de ikke selv kunde
bestride denne. Omarbejdelsen motiveredes paa den grundlovgivende
Rigsdag udtrykkeligt ved, at »det dog ikke er Forældrene,
men Børnene selv, hvem den her omhandlede Ret tilkommer«.
— I den tilsvarende Bestemmelse i tyske Forfatninger
(stammende fra den tyske Rigsforfatning af 1849) er der
ogsaa Tale om en Ret for Børnene. Forældremagten indskrænkes,
forat en almindelig menneskelig Grundrettighed kan
beskyttes[1].
Man behøver ikke at frygte for, at man derved skal forminske
Forældrenes Ansvar. Spencer har, ledet af denne
Betænkelighed, gjort Indsigelse mod al Statsundervisning. Han
fordrer Familie og Stat aldeles holdte ude fra hinanden og er
overbevist om, at begge kun kunne trives ved at staa hinanden saa
fjernt som muligt[2]. Hertil er at sige, at man jo dog ikke tager
det etiske Ansvar fra et Menneske, fordi man sørger for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
