- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
342

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og udfra hvilket der saa — hvis Selvstændighed og Kritik vaagne
— kan indledes nye Opdragelses- og Forskydningsprocesser.

2. Man opstillede i det 18. Aarhundrede den personlige
Frihed som en selvindlysende Menneskerettighed[1]. Men en
selvindlysende og absolut Ret kan Friheden ikke siges at være. Den
er et afledet Princip. Den behøver en Begrundelse, og denne
sker ved Slutninger ud fra Velfærdsprincipet, af hvilket, som vi
allerede have set (VIII, 6), den frie Personligheds Princip
udspringer gennem en psykologisk Betragtning. De personlige
Væsener ere de Centralsteder i Verden, hvor Livets Værdi føles;
en Krænkelse af et saadant Væsens uhindrede og harmoniske
Livsudfoldelse strider derfor mod Velfærdsprincipet. Ethvert
Indgreb i Personlighedens frie Udvikling maa begrundes ved
Hensynet til selve denne Udviklings fortsatte Forløb; det kunde jo
være, at en Hæmning i det enkelte Øjeblik eller paa det enkelte
Punkt var nødvendig, forat den hele Udvikling kunde gaa saa
frit og harmonisk for sig som muligt. Paa Grund af den nøje
Sammenhæng mellem Frihed og Velfærd, er Friheden selv et
Formaal. Men den er tillige et Middel, der anvises af
Velfærdsprincipet. Ti uden et selvstændigt og harmonisk Liv hos de
Enkelte kan Slægtens Liv idethele ikke gaa frem. Initiativet, den
nye Begyndelse til det Store og Gode, bliver kun til, naar Livet
faar Lov at røre sig frit hos de enkelte Individer. Tvang og
Autoritet ville her være utilstrækkelige; de kunne forslaa til en
Tid at holde det en Gang Erhvervede fast, — og dog vil der


[1] I Teorien har
Kant bedst formuleret Retten til personlig Frihed:
»Frihed (Uafhængighed af enhver Andens tvingende Vilkaarlighed),
saavidt den kan bestaa med enhver Andens Frihed efter en almindelig
Lov, er den eneste oprindelige, ethvert Menneske som Menneske
tilkommende Ret«. (Rechtslehre, 2. Ausg. Königsberg 1798. p. XLV).
— I Praxis proklameredes denne Menneskerettighed i de nordamerikanske
Fristaters Uafhængighedserklæring, hvor det hedder: »Vi anse
følgende Sandheder for selvindlysende: at alle Mennesker ere skabte
lige; at de af deres Skaber ere begavede med visse uafhændelige
Rettigheder, og at blandt disse findes Liv, Frihed og Stræben efter Lykke.«
— (Det behøver vel ikke at bemærkes, at Frihed i den Betydning,
hvori Ordet her bruges, ikke har noget at gøre med den »Villiens
Frihed«, som blev drøftet i Kap. V).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free