Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til selvstændig Værdsættelse af det Overleverede og til
Begejstring for at hævde det kræves en aandelig Frihed og en
Uafhængighed af materielle Skranker, som ikke blive til, hvor
de Enkelte ere Herredømme og Formynderskab underlagte.
Men skønt vi saaledes nok kunne skelne mellem Friheden
som Maal og Friheden som Middel, hænge de nøje sammen og
betinge hinanden. For at kunne have Friheden som Middel, maa
man tildels have opnaaet den som Maal; forat kunne virke som
Kraftcentrum maa man have opsamlet Kraft i sig. Og omvendt:
kun gennem fri Brug af sine Kræfter bliver man en virkelig
Personlighed. Vi genfinde atter her det aristoteliske Princip:
vi blive kun frie ved at handle med Frihed. Heri ligger netop
det Vanskelige ved Frihedsprincipets Anvendelse. Ikke blot er
Friheden et afledet Princip, men det kan ofte — baade som
Maal og Middel — kun indirekte anvendes, da de Individer, der
skulle gøres frie, kunne behøve Støtte og Omsorg forat naa saa
vidt, at de kunne virke paa egen Haand. Anvendelsen af aandelig
og fysisk Magt kan være berettiget i Frihedens Navn; men
Anvendelsen af Magt eller Tvang, Autoritetsprincipet i enhver
Form, er dog stedse afledet i Forhold til Frihedsprincipet, ligesom
selve Frihedsprincipet er det i Forhold til Velfærdsprincipet.
Velfærd er Maal; Frihed er baade Maal og Middel; men
Autoritet er egentligt kun Middel, et Middel, som skal forsvinde,
naar Maalet er naat.
Kun naar Autoriteten indtager den herved anviste Plads,
er den af etisk Natur. Mellem Autoritetsprincipet og
Frihedsprincipet staar den store Kamp i Historien. Det er de to
Kræfter, hvis Vexelvirkning bestemmer den sociale Udvikling. De
have hver sin Tid og sit Omraade, som bestemmes ved Velfærdsprincipet.
— Det gør en meget stor Forske], om Autoriteten anvendes
som Opdragelsesmiddel eller som ubetinget Princip. Den
hele Aand og Maade bliver en anden, hvor den betragtes som
Middel, end hvor den betragtes som Maal. Naturligvis forudsættes
det her, at Anerkendelsen af, at Autoritetsanvendelsen kun
er Middel, er oprigtig. Ti det er meget vel muligt at have en
abstrakt Begejstring for Friheden som et fjernt Maal og dog i
sin virkelige Færd anvende Magt og Myndighed paa den mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
