Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde; men det blev forbudt alle Mestre, Svende og Arbejdere
under nogetsomhelst Paaskud at danne Samfund og Foreninger.
Da Turgot blev styrtet, blev denne Reform ophævet, ligesom alle
hans andre Reformer; men Revolutionen optog den igen. En
Lov af 14. Juli 1791, altsaa fra Revolutionens første Tid,
erklærede Tilintetgørelsen af alle Korporationer af dem, der havde
samme Stand og Gerning, for en af den franske Forfatnings
Grundvolde og forbød Genoprettelse af saadanne Samfund under
nogensomhelst Form. Man havde ikke Lov at samle sig og under
bestemte Former raadslaa om sine »foregivne fælles Interesser«
(interêts prétendus communs)![1] Dette Skridt er karakteristisk
for den abstrakte og overspændte Opfattelse af Frihedsprincipet.
Man frygter Associationerne, fordi de let kunne frembringe nye
Forskelligheder, nye ejendommelige sociale Grupper, og i sin Iver
forat værne Friheden mod denne Fare gaar man saa vidt, at
man indfører en af de allerværste Indskrænkninger i Friheden
ved Forbuddet mod fri Sammenslutning med Andre. Ja, man
tillægger endog Statsmagten Myndighed til at afgøre, hvorvidt
man idethele har Interesser sammen med Andre! Den nævnte
franske Lov er et betegnende Exempel paa Tilbøjeligheden til
kun at have den Fare for Øje, som ligger nærmest, og at vise
saa stor Iver forat afværge den, at man lægger store Hindringer
i Vejen for den fortsatte Udvikling. Man mente i det 18.
Aarhundrede, at Alt var gjort, naar Skranker og Baand afskaffedes.
Man tænkte ikke paa, at fordi de gamle Lav havde virket
skadeligt, var det ikke sagt, at alle Associationer vare skadelige,
man hildede sig i den store Modsigelse, at man i Frihedens Navn
forbød en af de vigtigste Anvendelser, der kan gøres af Friheden:
Indgaaen af frit Samfundsforhold med andre Individer.
Men denne Overspændthed hindrer dog ikke, at det var et
overordentligt betydningsfuldt Princip, som proklameredes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
