Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad det gælder om, er, at Friheden saavidt muligt bliver
bestemmende ved Arbejdsdelingen, saa at denne ikke, som paa de
primitive Trin, sker ved Tvang og saaledes, at det ubehagelige
Arbejde læsses over paa de Svage. Den Enkelte maa kunne
følge sin Drift og Evne, saavidt han er sig dem bevidst, og
saavidt han derved ikke krænker større Interesser. Friheden bør
være Mulighed forat binde sig til noget Bestemt, forat vælge et
Kald. I den gamle Samfundsorden herskede sociale Forskelligheder,
der næsten havde Kasteforskelles Karakter, og hver Enkelts
Plads var ham anvist fra først af. I det frit valgte Kald bestemmer
derimod Individet sin egen Plads, det Punkt, udfra hvilket
han vil og kan virke for Slægtens Opgaver.
Derved bliver en fri Samfundsdannelse mulig. Alle Tanker
og Formaal maa først opstaa i enkelte Menneskers Bevidsthed,
før de gøre deres Virkning i den øvrige Verden. De virke
samfundsdannende ved at samle dem om sig, der forstaa deres
Betydning; og naar Tanken saaledes er prøvet og anvendt i mindre
Kredse, kommer den Tid, da Statens fastere, i sidste Instans paa
Tvangsmidler beroende Organisation kan træde til. I det frie
Arbejde paa Kulturen udfoldes de produktive Kræfter; det er
da Statens Sag med sin Retsorden og sine Magtmidler at
beskytte, hvor Beskyttelse er mulig og gavnlig. Statens Forhold
til det frie Kultursamfund er altsaa analogt med dens Forhold
til Familien. Intet af Stederne frembringer den de egentligt
virkende Kræfter; begge Steder staar den overfor Noget, som
ikke er af den Verden, i hvilken den selv hører hjemme; —
men begge Steder kan dens Virksomhed være nødvendig til at
organisere og hjælpe. Og det er ingenlunde saa, at Organisationen
først er Statens Sag. Levekraftige Organisationer maa,
som Historien viser, voxe frem gennem Sammenslutning af frie
Kræfter, der under Livsforholdenes og Livsinteressernes
Indflydelse finde hverandre og mere eller mindre bevidst supplere
hverandre eller arbejde mod samme Maal. De Former, disse
Organisationer antage, kunne kun blive fuldkomne ved at prøves
overfor de virkelige Forhold. Nogle af de værdifuldeste Erfaringer,
Menneskeslægten har gjort, hidrøre fra denne uvilkaarlige
eller vilkaarlige Tillempelse af Samlivsformerne efter de faktiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
