Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold. Det er Erfaringer, hvis Virkninger ikke blot angaa de
ydre Former, men forgrene sig ind i Sind og Tanke. Der er en
stadig Vexelvirkning mellem det Indre og det Ydre. Et af de
vigtigste Problemer i den sociale Etik er det, hvorvidt den sociale
Udvikling kan overlades til den frie Tillempelse, af hvilken den
frie Association er en af de betydningsfuldeste Former, og hvor
det Punkt ligger, hvor Staten maa gribe ind med sin tvingende
Myndighed. Idet Revolutionen proklamerede ikke blot Friheden
og Ligheden, men ogsaa Broderskabet, udtalte den, at den blotte
Emancipation ikke er nok, men at der behøves positiv
Sammenslutning. Men Forholdet mellem disse to Sider har vist sig at
være langt mere indviklet, end man i den første Begejstring saa,
og de sociale Problemer komme netop frem, naar man overtænker
Forholdet mellem de forskellige Led i den revolutionære
Formel. De stille sig dog naturligvis i noget forskellig Form
paa Kulturens forskellige Omraader.
5. Der gives ligesaa mange forskellige Kulturformaal, som
der gives forskellige Omraader, hvor der kæmpes for Livet. Livet
hviler ikke blot paa den fysiske Selvopholdelse, Tilvejebringelsen
af de materielle Betingelser for at bestaa; paa højere Trin er
Livets Værdi knyttet til ideelle Formaal, Tilfredsstillelsen af
Tankens, Fantasiens og Følelsens Trang; og der er tillige en Trang
til at lade de materielle og aandelige Goder falde i saa Manges
Lod som muligt. Til disse tre Arter af Kultur svare tre Arter
af frie Kultursamfund.
Den materielle Kultur udspringer umiddelbart af
Selvopholdelsen. — Dersom der ikke var det stadige Tryk paa Menneskene,
som »Villien til Livet« volder, vilde de neppe underkaste sig den
rastløse Arbejden og det møjsommelige Slid i den materielle
Kulturs Tjeneste. Dette Tryk har drevet Menneskene frem fra
lavere til højere Trin, endnu før ideelle Motiver kunde gøre sig
gældende. — Paa det laveste Trin af menneskelig Existens
bestaar Næringen af vilde Dyr og Planter, som man opsøger. Man
kender maaske ikke engang Ilden. Kun ved Sprogets Evne og
ved Brugen af simple Redskaber adskiller Mennesket sig her fra
Dyret. Dette Trin har man kaldet det egentligt vilde Stadium.
— Et noget højere Trin er det barbariske, hvor Ilden kendes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
