Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXIV. Sociale Modsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar der i den nyere Tid udvikler sig en større Anerkendelse
af det materielle Arbejde, saa hænger dette sammen med
Tanker, som ere ejendommelige for den moderne Livsanskuelse.
— Denne er overbevist om den nøje Sammenhæng mellem det
aandelige og det materielle Liv. Hvorledes man end tænker sig
det nærmere Forhold mellem Aand og Materie, saa staar det
fast, at Aandens Liv er knyttet til den højeste og fineste Form
for materielt Liv. Et højt begavet Menneskes Hjerne er det
fineste materielle Produkt, vi kende. Og der behøves materielt
Arbejde til at frembringe saa gode Hjerner som muligt, og
Arbejdet for materiel Kultur kan derved ogsaa blive Arbejde for
aandelig Kultur. — Det materielle Arbejde kommer dernæst
mere og mere til at staa som Anvendelse af Love, der ere
opdagede ved Tankens Arbejde. Vi bearbejde og beherske
Naturen i Kraft af den Overlegenhed over den, som Naturvidenskaben
giver os. Der er herved lagt en Bro mellem Haandens og
Aandens Verden, som Oldtid og Middelalder ikke kendte. Cicero
skelnede mellem Arbejde (opera) og Kunst (ars); hint var
uværdigt, denne værdig for en fri Mand. Men for mange Arter af
Arbejde falder denne skarpe Modsætning efterhaanden bort. Naar
Jagt, Krig og Tankearbejde stod som ædle Virksomheder, fordi
de personlige Kræfter frit kunde røre sig i dem, saa er nu den
Mulighed ikke udelukket, at ogsaa Arbejdet med de materielle
Stoffer kan udvikle Personligheden, jo mere det lægger Beslag
paa Forstand og Villie og ikke blot er en udefra paalagt
mekanisk Virksomhed. Endeligt have vi lært at se, at den Enkeltes
Arbejde, saa uanseeligt det end kunde synes at være, dog spiller
sin Rolle i den store sociale Husholdning. Han skaffer sig
derved ikke blot Midlerne til sit eget Livs Opholdelse, men yder
ogsaa sin Skærv til Slægtens Liv, forøger de Goder, der staa til
Samfundets Raadighed. Hans Energi og hans Sparsommelighed
kunne — formedelst Solidariteten i Individernes Kamp for
Tilværelsen — komme Flere end ham selv til Gode. Han kan
derfor ogsaa udføre sin Gerning med et Sind, der er rettet mod
en større Horisont end den, som bestemmes ved hans rent
individuelle Fornødenheder. Videnskaben har lært os, at Naturen
baade paa det aandelige og det materielle Omraade naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
