Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXIV. Sociale Modsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Resultater ved Opssummeren af smaa Virksomheder. Ved
at være tro i det Lidet kan den Enkelte arbejde for det
store Hele.
2. Men der er ved denne forandrede Betragtning af
Arbejdet langt snarere opstillet et Problem end naat et virkeligt
Resultat. Den højere Vurdering af det materielle Arbejde
forudsætter et ideelt Forhold mellem Arbejder og Arbejde, som
endnu langtfra er tilstede, men som er Indholdet af den
Fordring, der fra Etikens Side maa stilles til den sociale Udvikling.
Denne Fordring afgiver Maalestokken for Vurderingen af den
materielle Kulturs Udvikling til enhver given Tid. Før vi gaa
nærmere ind herpaa, ville vi dog først fremdrage de sociale
Modsætninger, der vidne om, at den primitive Arbejdsdeling og dens
Misligheder endnu ikke ere overvundne.
a. Modsætningen mellem besiddende og blot arbejdende
Individer er en historisk Fortsættelse af den primitive Arbejdsdeling
mellem Herre og Træl. Den Besiddende nyder ofte kun Frugten
af Fortidens Arbejde eller af Samtidiges Arbejde; i saa Fald
er der en fuldstændig Modsætning mellem ham og Arbejderen.
Men selvom han arbejder, er Modsætningen skarp nok. Han
raader nemlig baade over Arbejdsmidlerne og over det færdige
Produkt. Den besiddelsesløse Arbejder derimod, som kun har
sine to Hænder, maa stille dem til den Besiddendes Raadighed
forat faa Stof at bearbejde og Andel i det Udbytte, som vindes.
Uden Stof kan intet Arbejde udføres; men selvom Arbejdskraft
ikke kan faas, kan Stoffet dog maaske nydes og forbruges af
Besidderen. Saa uundværligt et Mellemled Arbejdet end er ved
Overgangen fra det raa Stof til Produktet, saa betragtes det dog
fra Produktionens og Ombytningens Synspunkt blot som et Middel.
Arbejdslønnen betragtes væsentligt som en Udgift, det gælder
at reducere til det mindst Mulige. Fra sit Standpunkt maa
Arbejderen naturligvis betragte Arbejdslønnen som et Formaal.
Dens Størrelse betegner hans sociale Stilling, og paa en Maade
ogsaa hans Stilling som Menneske. Men denne Betragtning savner
han Magt til at gøre gældende saalænge han er overladt til sig
selv. Ligesom hans Arbejde væsentligt betragtes som blot Middel
for Produktionsprocessen, saaledes bliver hans Person ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
