Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan volde det hele Legemes Død, og en Fejl i det ene Organ
vil faa Følger for de andres Virksomhed, der saa igen virke tilbage
paa hint. — En Løsning af Spørgsmaalet én Gang for alle er
usandsynlig, da det hænger sammen med saa mange Forhold,
og da det, selvom det træder tydeligst og skarpest frem i vor
Tid, dog under en eller anden Form har bestaaet til alle Tider.
Grunden til, at det først er i vore Dage, man taler om det
sociale Spørgsmaal, maa søges i flere Omstændigheder. Det er
neppe, fordi der er større Egoisme og mere Misundelse i Verden,
end der før har været. Det er heller ikke, fordi Nøden
og Lidelsen i og for sig skulde være større nu tildags end
forhen; snarere turde det Modsatte paastaas. Man kan maaske
endog sige, at dersom Forholdene ikke havde forbedret sig, vilde
man ikke tale om et socialt Spørgsmaal. Ti den største Nød
slaar til Jorden, kuer Tanken og vækker ikke Driften til at
komme videre. Det er forsaavidt netop en Fremgang i Arbejdernes
Kaar, der gør det muligt, at det sociale Spørgsmaal kan
stilles af dem selv. Det er et Tegn paa, at deres Natur alligevel
ikke er fuldstændig kuet. Kun forsaavidt maa Forholdene siges
at have forværret sig, som den Ensidighed og Afhængighed, den
stedse videre gennemførte Arbejdsdeling bevirker, maa føles saa
meget des stærkere, jo mere Arbejderen i Kraft af det 18.
Aarhundredes Principer nu staar som fri Mand. Saalænge han kun
var Slave eller Tjener følte han ikke saa meget disse
Misligheder, især da den gamle Samfundsorden ved Siden af den
Afhængighed, hvori den holdt ham, paa mange Maader ydede ham
Beskyttelse og Hjælp. Dertil kommer endnu den forøgede
Oplysning. Tænkeevnen er vakt, og Sammenligninger anstilles. Man
bøjer sig ikke længere overfor den givne Samfundsorden og
Livskaarenes Forskellighed som overfor Noget, der skulde være
berettiget, blot fordi det er. Man spørger om Berettigelsen, og
man opstiller Idealer. Og jo større Modsætningen mellem Ideal
og Virkelighed er, des stærkere sættes Fantasien i Bevægelse.
Men det er ikke blot den vaagnende Sammenligning og
Eftertanke, der stille det sociale Spørgsmaal saa skarpt. Det
stilles jo ikke blot af dem, der umiddelbart lide under Forholdene;
ogsaa Andre føle dets Brod. Medfølelsen og Retsfølelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
