Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have udviklet sig til større Finhed og større Omfang. Den Uro,
man klager over i Nutiden, kommer for en stor Del af
Sympati. Kunde man være mere egoistisk og tankeløs, saa vilde
man for sin egen Person leve lykkeligere. Den Pessimisme, som
er saa almindelig i vor Tid, udspringer vel for en Del af
Blaserethed; men dens ædleste Kilde er den levende Medfølelse
med den megen Lidelse og Disharmoni, som findes i Verden,
og som tidligere Tider gik mere let hen over.
2. Samtidigt med, at Bevidstheden om det sociale Spørgsmaals
Betydning er bleven skærpet, og Driften til at arbejde paa
dets Løsning er bleven vakt, have vi tillige lært, hvor dyb en
Grund det har i den menneskelige Natur og dens Vilkaar. Den
barnlige Historiens Filosofi, der udleder alle store Bevægelser
af enkelte Individers Optræden, ere vi ved at komme ud over;
den strander allerede paa, at det staar som ubegribeligt,
hvorledes de enkelte Individer selv ere faldne paa at tænke og
handle som de gjorde. Baade hos Konservative og Radikale kan
dog denne barnlige Opfattelse endnu paavises. Efter den
konservative Optimisme vilde Alt være godt, naar der kun ingen
radikale Agitatorer fandtes; efter den radikale Optimisme vilde
Alt være godt, naar der kun ingen Konger og Præster fandtes.
Begge overse dels, at vi i det sociale Spørgsmaal have en
historisk Arv, en Fortsættelse af tidligere Tiders sociale
Vanskeligheder, dels at der i den menneskelige Natur og de
menneskelige Livsvilkaar ligger Aarsager, der maaske stedse ville føre til,
at det sociale Spørgsmaal stilles, selvom det bliver i nye Former.
Det blev i det Foregaaende omtalt, at Arbejderbefolkningens
store Talrighed var en Aarsag til, at Arbejdet indtog en
forholdsvis saa underordnet Plads blandt Produktionens
Faktorer. Hvis der ikke var saa mange Arbejdere, vilde Arbejdernes
Afhængighed af dem, der raade over Stof og Produkt, ikke
blive saa stor. Det er Befolkningens stærke Tiltagen, som
volder Kampen for Tilværelsen paa det sociale Omraade ligesom i
hele Naturen. Paa alle det organiske Livs Omraader opholdes
Arterne ved, at der kastes langt flere Spirer ud, end der under
de givne Forhold kan udvikle sig. Forat nogle faa Spirer
kunne slaa Rod og udvikle sig, maa mangfoldige forgaa. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
