Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes, som om Livet kun kan bestaa, naar en vældig Kraft
sættes ind paa at frembringe et Overskud af Individer. Ogsaa
Menneskeslægten har en Tendens til at forplante sig hurtigere, end
Næringsmidlerne altid kunne følge med. Denne Sætning, som
med Overdrivelse og Ensidighed blev fremsat af Malthus
(Essay on population, 1798) mod den herskende Optimisme, der
udledte alle sociale Misligheder af de menneskelige Indretninger,
har henledet Opmærksomheden paa en væsentlig Side ved det
sociale Spørgsmaal. Samfundslivet viste sig nu at hænge sammen
med Naturlivet idethele. Darwin genfandt i hele Plante-
og Dyrelivet de Forhold, Malthus havde antaget for Menneskelivets
Vedkommende. Vi forstaa ikke det sociale Spørgsmaal,
naar vi ikke se det i dets Sammenhæng med hele Naturlivet.
Naar det er saa dybtliggende Kræfter og Tendenser, der virke
med, vil man ikke saa let mene, at Spørgsmaalet skulde kunne
løses ad én eneste Vej, ved én enkelt Formel og for alle Tider.
Malthus’ Ensidighed bestod for det Første — som allerede
Auguste Comte bemærkede[1] — i, at han ikke fremhævede,
at en talrig Befolkning er nødvendig, forat det sociale Liv skal
kunne udfolde sig i sine forskellige Former. Arbejdsdeling,
livlig Ombytning, social Organisation ere kun mulige ved talrig
Befolkning. Den talrigere Befolkning er tillige en tættere
Befolkning, og derved fremmes Samlivet og Alt, hvortil det igen
fører. Ogsaa overfor ydre Farer kan Talrigheden være af
Vigtighed. — For det Andet bestod Malthus’ Ensidighed i, at han
ikke saa, at Misforholdet mellem Befolkningens Størrelse og de
til Raadighed staaende Næringsmidler ogsaa kan skyldes en
ufuldkommen Udvikling af den menneskelige Virksomhed. Større
Energi eller Kløgt vilde maaske kunne finde Anvendelse for
den tilsyneladende overflødige Arbejdskraft, enten ved Hjælp
af nye Opfindelser eller ved en bedre Brug af Kapitalen. Eller
nye og lettere tilgængelige Næringsmidler kunne bringes til
veje. Misforholdet kan altsaa i de enkelte Tilfælde have
forskellige Aarsager, snart i en Mangel ved Produktionen, snart i
en Mangel ved Fordelingen, snart i en Mangel ved Forbruget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>