- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
367

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enkelte den Opgave at hytte sit Skind eller mele sin Kage saa
godt som muligt under den almindelige Kamp af Alle mod Alle.
I Tanken om det ideale Samfund, om Humanitetsriget ligger
derimod Fordringen om, at ethvert menneskeligt Væsen skal
være Mere end Middel, skal indtage sin ejendommelige og
selvstændige Plads i det store Menneskerige[1].
Det strider mod
Idealet af et menneskeligt Samfund, naar et større eller mindre
Antal menneskelige Væsener blot staar som passiv Masse, som
underordnede Midler og Redskaber, hvis Nydelse og Lidelse
ikke tages med i Beregning, naar Regnskabet for socialt
Fremskridt eller Tilbagegang skal gøres op. Det maa herved vel
erindres, at Nydelsen eller Lidelsen ikke blot betinges ved de
Goder eller Onder, der udefra falde i de Enkeltes Lod, men
ogsaa ved de Opgaver, de kunne stille sig og arbejde paa, og
de Pligter, de formaa at overtage. Det kommer ikke blot an
paa Udbyttets, men ogsaa paa selve Arbejdets Fordeling.
Proletarens Stræben efter at opnaa et højere Livsniveau finder meget
ofte sin Berettigelse ved, at han kun, naar et saadant Niveau
er naat, kan komme til at arbejde paa de Opgaver og fyldestgøre
de Pligter, der svare til hans Evner. Saaledes fremtraadte
ogsaa Kvindens Ønske om »Emancipation« ofte som begrundet
ved Trangen til aktiv Deltagelse i Menneskehedens store Værk.
(Smlgn. XIX, 5).

Saalænge Begrebet Masse endnu kan anvendes paa
menneskelige Væsener, saalænge er Maalet ikke naat og mere eller
mindre betænkelige Disharmonier ere tilstede. Masse er indenfor
et Samfund det, der ikke er optaget med i Organisationen,
ikke er nogen levende og virkende Bestanddel af Samfundet. I
Massen udviskes og forsvinde de enkelte Personligheder og staa
ikke som ejendommelige Kraftpunkter. Hvor der er Masse, kommer
Personligheden ikke til sin Ret. Hverken den Enhed eller
den Mangfoldighed, som et fuldkomment Samfund forudsætter,
kan derfor være tilstede: Enheden ikke, fordi Samfundet


[1] I min Afhandling
Forestillingen om Retfærdighed i dens historiske
Hovedformer
(Nationaløkonomisk Tidsskrift 1873) har jeg udviklet
denne Tanke og dens Betydning for det sociale Spørgsmaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free